Sådan rigtig økonomisk bliver en bil med en benzinmotor på 272 hestekræfter nok aldrig, men BMW har taget et skridt i den rigtige retning. BMW 530i med nævnte motorkraft har nemlig et officielt forbrugstal på 13,0 km/l, og det er faktisk ikke ret mange år siden, at forgængeren med samme modelnavn, men færre hestekræfter kun kørte 9,0 km/l. Problemet er bare, at det virker usandsynligt, at nogen skulle kunne opnå 13,0 km/l i bilen her. Det tal er målt under laboratorieforhold, der ikke har meget med hverdagskørsel at gøre, og Politikens testkørsel under vinterlige forhold gav et resultat på mellem 10 og 11 km/l. Og det var endda uden at stresse bilen synderligt. Svinges piskes for alvor over de 272 heste, vil forbruget nok dratte et pænt stykke under de 10 km/l. Sparekur hos BMW BMW har lanceret begrebet ’efficient dynamics’ om den sparekur, alle mærkets motorer er blevet underkastet. Her i 5-serien er indgrebene dog ret begrænsede. F.eks. mangler den fikse stop-start-automatik, der betyder, at motoren går i stå i stedet for at ose i tomgang ved en lyskurv. Denne detalje findes i de mindre BMW-modeller og fungerer overbevisende godt i bytrafik. Bedømt som sparebil rammer BMW 530i derfor lidt ved siden af målet – bedømt som prestigebil er den en fuldtræffer. Den er på ingen måde præget af overdreven luksus – faktisk kan den forekomme direkte skrabet til prisen på 850.000 kroner. Jovist, den har det basale udstyr, men heller ikke en gnist mere. Derfor koster alt det sjove ekstra – og der skal ikke sættes mange krydser i listen over ekstraudstyr, inden de første 100.000 kroner er nået. BMW ved godt, hvad de vil have for tingene. F.eks. 44.000 kroner for de ’komfortsæder’, testbilen var udstyret med. Det medfører bl.a. eljustering af sæderne. En fin ting, især fordi føreren så slipper for at bøvle med standardhåndtagene på sæderne, der ikke er alt for fikse at have med at gøre. Sæderne i denne version støttede helt fantastisk og gør bilen til en drøm på langture. Det samme må siges om motoren. Den savner i hvert fald ikke kræfter og spiller perfekt sammen med sekstrins automatgearet. En dieselmotor ville utvivlsomt passe lige så godt til bilen. BMW’en kan forekomme en anelse tung at håndtere, men det passer fint til bilens robuste karakter. Styretøjet går ikke fjerlet – og tak for det – men det er ultrapræcist og gør det til en smal sag at dirigere den ret store og tunge bil. Affjedringen er et godt kompromis mellem komfort og sportslig optræden. Kompliceret i-Drive Instrumenterne i en BMW er altid tydelige og lette at aflæse – og det gælder også her. Til gengæld har vi ikke meget fidus til BMW’s i-Drive – det særlige koncept til betjening af diverse funktioner som klima, radio, navigation og telefon (de to sidste kun som ekstraudstyr). De mest basale justeringer af radio og klima foregår med normale drejeknapper på midterkonsollen, men så snart føreren vil foretage lidt mere krævende indstillinger, må han gribe drejehjulet mellem sæderne og trykke og vride det i forskellige retninger, indtil missionen er lykkedes. Helt let er det ikke – vi udsatte således os selv for opgaven: ’Find P3, og læg den ind blandt de gemte stationer’. Det lykkedes – efter nogle minutter, og det er i hvert fald ikke noget, føreren skal kaste sig ud i under kørslen. Efter et par ugers ejerskab sidder det muligvis i fingrene – det siger BMW i hvert fald til os. Men bortset fra den slags småfnidder er BMW 530i naturligvis et herligt køretøj. Også selv om den ikke var helt så benzinbesparende som lovet.