En sportsvogn er én slags bil, og en firehjulstrækker er noget helt andet.
Mazda har tilsyneladende prøvet at slå de to sammen til én bil, men resultatet er ikke overbevisende. Mazda har en fremragende sportsvogn i sit modelprogram, nemlig MX-5, og det er dele af den, der har smittet af på firehjulstrækkeren CX-7. F.eks. den meget faste affjedring, det præcise styretøj og det skarpe gearskifte, der er en fornøjelse at betjene. Men det, der fungerer optimalt i en lavbenet sportsvogn, behøver ikke at være lige så overbevisende i en mere højbenet firehjulstrækker. Her søger man ofte en mere afslappet køreoplevelse, og det giver Mazda CX-7 ikke meget af. Det er en meget nervøs bil, der f.eks. er meget svær at køre glidende i bytrafik. Hidsig motor rykker bilen Det skyldes især den hidsige turbomotor på 2,3 liter og 260 hk. Den har samme karakteristik som en ketchupflaske. Først sker der slet ikke noget, og så kommer det hele på en gang. Omsat til bilsprog betyder det, at det – i hvert fald i begyndelsen – er svært at sætte elegant i gang fra en lyskurv. Enten giver man lidt for gas, og så går motoren i stå. Eller også flyver man af sted med 3.000 omdrejninger, og så går det pludselig voldsomt hurtigt. Et automatgear ville klæde bilen ganske gevaldigt, men det findes ikke i de udgaver af Mazda CX-7, der sælges i Europa. Hurtig bil Med 260 hk til rådighed er det naturligvis en særdeles hurtig bil. Prøv f.eks. at fyre den af på en motorvejstilkørsel – så er der ikke mange, der kan følge efter. Der er naturligvis aldrig bare antydning af hjulspind – firehjulstrækket holder styr på de mange kræfter. Men prisen for lystig brug af de mange hestekræfter kommer ved benzinpumpen. Mazda lover 9,8 km/l. Vi opnåede ikke mere end 8 km/l efter cirka 300 kilometers kørsel. En dieselmotor ville passe fint til bilen og gavne økonomien, men sådan en motor er ikke udviklet til denne bil. Behersket komfort Mazda CX-7 er særdeles stift affjedret. Det er muligvis nødvendigt for at få den til at køre stabilt ved de 210 km/t, der er topfarten, men både under bykørsel og på motorvej ved normalt tempo er det en noget hoppende oplevelse at køre CX-7. På dette område minder Mazdaen derfor meget om en konkurrent som BMW X3, der også har en nådesløst hård affjedring. Ganske vist er sæderne fortræffelige, men ujævnhederne fra asfalten slår alligevel hårdt igennem. Lækker førerplads Ellers er det på mange måder en lækker bil. Førerpladsen er fint indrettet – dog med et enkelt minus: Rattet kan kun justeres i højden, ikke i længden. Instrumenterne er tydelige og overskuelige. Det samme gælder de fleste af de betjeningsgreb, der er samlet i midterkonsollen.
Således noterer vi med største glæde, at klimaanlægget betjenes med drejeknapper, som er lette at få fat i.
