Særheder: meget få. Gode egenskaber: masser. Franske bilmærker har tidligere fremvist sære designløsninger, som ikke gjorde det lettere at betjene bilen, men som selvfølgelig betød, at den var lidt anderledes.
SE BILLEDSERIE Renault Megane Sport Tourer - i detaljer
Et eksempel fra forrige generation af Renault Megane: Håndbremsegrebet var udformet som gashåndtaget i et jetfly – anderledes, jo vist, men ikke specielt nemt at tage fat i.
Den slags særheder er der nærmest ingen af i nyeste generation af Renault Megane, her afprøvet som stationcar. Eller Sport Tourer, som den helt korrekt hedder. En enkelt særhed har dog sneget sig ind: Nøglekortet, der skal skubbes ind i en slids nederst på instrumentbrættet, hvorefter man trykker på startknappen. Om det er smart eller sært, vil vi overlade til brugerne at bedømme.






























