En ny bil vil næsten altid vække glæde, men der er store udsving i, hvor tilfredse bilejerne er, når den første begejstring har lagt sig.
Nogle bilmærker har nærmest patent på at have ultratilfredse ejere, mens andre svinger mere op og ned. Det viser den årlige Autoindex-undersøgelser, der er foretaget i hele Norden med FDM som ansvarlig for den danske del. 37.221 bilejere i Danmark har ytret sig om graden af tilfredshed med deres bil, som kan være enten ny eller brugt. Generelt er bilejerne blevet mere tilfredse gennem årene – og det vil sige siden 2004, da Autoindex blev udarbejdet for første gang. Det er både selve bilen, værkstederne og forhandlerne, der tæller med i vurderingerne, og det kan undertiden give nogle lidt pudsige resultater.






























