Firehjulstrækkeren er stort set død i Danmark, og så kommer Kia alligevel med noget, der ligner sådan én: Den nye Sportage, som dog alligevel kan vise sig at få en vis udbredelse.
En uges testkørsel afslører nemlig ganske stor interesse fra folk, der lige kommer forbi på p-pladsen og skal høre, hvad det var for én. Vi kunne så have sagt, at Kia Sportage kan ses som en lidt højbenet stationcar, der ikke nødvendigvis har firehjulstræk, og som i bedste fald kører 19 km/l.





























