Danskerne er både trofaste og lidt afvigende, når det gælder valg af nye biler.
Trofastheden giver sig udtryk i, at VW Up fortsat – og siden 2012 – er den mest solgte bil i Danmark. På det seneste er den dog næsten indhentet af Peugeot 108, der for tiden afsættes til meget gunstige leasingpriser.




























