Til sommer kommer der SUV’er (sport utility vehicle) i sortimentet hos Seat. I første omgang i form af modellen Ateca, som har samme aktive og lettere terrængående udseende, uanset om man vælger træk på fire eller bare to hjul.
Ateca skal ind i kampen om kunder med smag for biler som Nissan Qashqai og Atecas nye søsterbil, VW Tiguan. Ateca er på klassisk Seat-maner navngivet efter en lokalitet i Spanien – denne gang en mindre by i nærheden af Zaragoza.




























