Til gengæld bør den være både hurtig og velkørende, og så må den gerne kunne udstyres med al tænkelig luksus - selv om det kan blive en halvdyr fornøjelse i den sidste ende. Kabine og indretning: Pladsforholdene er ikke overdådige i Volvo S60, der koster ca. 380.000 kr. i billigste udgave med 140 hk. Foran sidder man fortrinligt, men det kniber mere på bagsædet, hvor benpladsen kun er gennemsnitlig, og den coupeagtige tagform også snupper lidt af hovedhøjden. Forsæderne er udpræget bløde, men alligevel bekvemme på en langtur. Testbilen havde læderindtræk (merpris i udstyrspakke ca. 35.000 kr.), som er isnende koldt en vintermorgen i de få minutter, inden den elektriske sædevarme trænger igennem. Udstyret er i øvrigt ikke overvældende, men testvognen havde ekstraudstyr for ca. 150.000 kr.: Læderindtræk, klima- og audioanlæg, fartpilot, tripcomputer etc. Midterkonsollen med telefon samt audio- og klimaanlæg (alt sammen ekstraudstyr) kræver et nøje studium, inden alt kan betjenes i blinde. Instrumenterne er tydelige nok, men i hele kabinen mangler samme gedigne kvalitetsfornemmelse, som man finder i en Audi og en BMW. Volvoens plastic virker mere billig og kontakterne går ikke helt så lækkert som i de tyske rivaler. Bagagerummet er regulært nok med et rumfang på 424 liter, men klappen giver kun en minimal åbning, og er samtidig umanerligt tung at hive op og i. Sikkerhedsudstyr: På sikkerhedsfronten er det svært at hamle op med en Volvo S60. Seks airbags er standard, ligesom karrosseriet har en særlig opbygning, der giver ekstra beskyttelse ved en sidekollision. Ved påkørsel bagfra er passagererne beskyttede af de såkaldte 'aktive' nakkestøtter, der skulle forhindre piskesmældsskader. Nærlyset er ikke specielt imponerende, mens fjernlyset virkelig lever op til sit navn. Motor og gearkasse: Testvognen var udstyret med en 200-hestes turbomotor, hvor andre muligheder hedder 140, 170 og 250 hk. Den var koblet til en femtrins automatgearkasse (ca. 35.000 kr.) med mulighed for manuelt skift mellem gearene. Umiddelbart virker motoren en smule træg - kombinationen af turbo og automatgear giver ikke det hurtigste afsæt fra stilstand. Så snart bilen ruller med lidt mere tempo, træder de 200 hestekræfter tydeligt i karakter, og bilen accelererer endog særdeles hurtigt, når speederen holdes nede i et par sekunder. Elektronisk hjulspinskontrol er ikke standard - og savnes i vådt føre. Gearkassen skifter blødt og spontant under de fleste forhold, dog kom der ofte et lidt for tydeligt ryk, når man triller rundt i et 90 graders sving og derefter giver gas - her fanger den 2.-gearet lidt hårdt. Køreegenskaber: Ingen slinger i valsen her. Volvoen er fast affjedret, og det er med til at give uproblematiske køreegenskaber under alle forhold. Den smutter let gennem undvigemanøvrer uden utidige slag med halen. Alligevel er det en bil, der kræver lidt tilvænning, da styretøjet går usædvanlig let, og i starten er det derfor let at svinge lidt for voldsomt ind i kurverne. Konklusion: Audi og BMW har fået en alvorlig konkurrent i Volvo S60, der kører mindst lige så godt som sine tyske konkurrenter, og den overgår dem begge, når det gælder sikkerhedsudstyr. Men Volvo kan stadig lære noget om at skabe ægte luksusfornemmelse i kabinen.