Den gamle motor var fra Mazda, den nye af commonrailtypen stammer fra Citroën-Peugeot, og større ekspertise inden for dieselområdet findes næppe. Den nye motor er sej og stærk, og således udstyret fungerer Suzuki Grand Vitara fint i uvejsomt terræn, selv om det nok kun er de færreste ejere, der nogensinde for alvor vover sig væk fra asfalten. Kabine og indretning: Vi har prøvet Suzuki Grand Vitara i gulpladeversionen, og der sælges formenlig mindst 50 Vitaraer på gule plader for hver gang, der går én på hvide. Fordelen er naturligvis den lavere pris - ulempen, at der kun er to siddepladser. Førerpladsen er fornuftigt indrettet, men den lovpligtige adskillelse mellem kabine og lastrum betyder, at førersædet ikke kan komme helt så langt tilbage, som de langbenede måske kan ønske. Vi finder typisk komfortudstyr som elruder og elspejle, og 'bagagerummet' er naturligvis gigantisk. Når man åbner bagdørene, viser der sig et lille rum under gulvet - ideelt til at skjule tasker, kameraer og andet, som ikke skal ligge frit fremme. Den store bagdør er hængslet i siden, og reservehjulet hænger på ydersiden af døren. Lidt poppet måske, der er i hvert fald plads nok inden døre. Sikkerhedsudstyr: To airbags er alt, hvad vi finder, hvor fire nok kunne være rimeligt. Vi har ikke set uafhængige crashtests af Suzuki Grand Vitara, men den er en af de biler, det ikke er rart at blive ramt af. Den er opbygget over en stiv chassisramme - og den slår hårdt. Motor og gearkasse: Den nye motor fra Peugeot-Citroën er afgjort en stor gevinst for Suzukien. Den gamle motor ydede 87 hk, den nye har 109 hk og bruger endda mindre brændstof. Motoren er dog betydeligt mere støjende end i sit franske ophav. Især ved 50-60 km/t i 4. gear er der er udpræget diesel-klapren, som ikke aftager, når motoren bliver varm. Ved motorvejsfart er motorstøjen ikke længere generende, da den drukner i vind- og dæksus. Trods sine 109 hk har Suzuki Grand Vitara en topfart på kun 150 km/t - noget tyder på en voldsom luftmodstand i det høje karrosseri. Vi opnåede et dieselforbrug på ca. 12 km/l efter ca. 400 kilometer motorvejs- og bykørsel, selv om de officielle tal siger 15 km/l ved blandet kørsel. Normalt trækker Vitaraen kun på baghjulene. Ved behov kan forhjulene kobles til, men det kan gøres, når bilen holder stille - og så er man muligvis allerede kørt fast. Med andre ord: En lidt primitiv form for firehjulstræk. Køreegenskaber: Suzuki Grand Vitara kører som en firehjulstrækker nu engang gør. Og det vil sige langt fra så sikkert og komfortabelt som en personbil. Den vil ikke kunne håndtere en undvigemanøvre med samme hastighed som f.eks. en Ford Mondeo, men indenfor 4WD-brigaden kører Vitaraen absolut hæderligt. Eneste klagepunkt er et noget upræcist og slasket styretøj - men det er noget, en ejer vil vænne sig til. Konklusion: Hvorfor købe en Suzuki Grand Vitara? Tja, da vi for et par måneder siden havde den ude i det militære øvelsesterræn på Antvorskov kaserne, beviste den, at den er en absolut duelig firehjulstrækker i blødt mudder. Men folk køber den mere på grund af fremtoningen frem for evnerne, og den er faktisk heller ikke noget ringe køb. Og i hvert fald har den nye motor givet Vitaraen et skub i den rigtige retning.