Tino er en bil, der er bygget efter samme skabelon som Renault Megane Scenic og Citroën Xsara Picasso, og det vil sige fem separate siddepladser med bagsæder, der kan foldes sammen eller tages helt ud og i det hele taget en uhyre praktisk indretning med masser af smårum rundt om i kabinen. I første omgang har vi kun kunne låne dyreste udgave af Tino med toliters motor og trinløst CVT-automatgear. Den koster ca. 340.000 kr., så denne udgave levner vi ikke mange chancer i Danmark. Grundmodellen med 1,8-motor og manuelt gear koster 253.000 kr. og den er stadig en del dyrere end både Scenic og Picasso. Kabine og indretning: Nissans designere har udtænkt kabinen med stor omhu, både når det gælder om at få detaljer som instrumenter til at se lidt anderledes og når det gælder den praktiske indretning. De tre enkeltsæder bagude kan justeres på mange forskellige måder: De kan skydes lidt frem og tilbage, ryglænet kan vippes tilbage, og sæderne kan foldes sammen eller tages helt ud. Typisk for denne vogntype sidder man ganske højt, hvilket giver et fint overblik i trafikken, og forsæderne har en god fast polstring, der også passer fint til velvoksne europæere. Der er en stor mængde småtingsrum rundt om i kabinen, specielt i den prøvekørte 2,0 Elegance-model. Grundmodellen, 1,8 Comfort, er en anelse mere skrabet i indretningen, og den mangler også aircondition, som er standard i den dyre version. Sikkerhedsudstyr: Ved en crashtest i Euro NCAP-regi fik Nissan Almera Tino en lidt bedre karakter end både Scenic og Picasso, men alle tre biler har fået fire ud af fem stjerner. Den nye Nissan har fire airbags samt de såkaldte aktive nakkestøtter på forsæderne, der modvirker piskesmældsskader ved en kollision bagfra. Alle tre bagsæder har deres egen rullesele og nakkestøtte. Motor og gearkasse: Det kan virke lidt overflødigt at gå ind i en beskrivelse af motor og gearkasse i Tino 2,0, da det vil være 1,8-modellen, der bliver solgt mest af. Men de 136 hestekræfter i 2,0-modellen giver naturligvis et godt kraftoverskud, men de 114 hk i grundmodellen burde også være tilstrækkeligt. 2,0-modellen leveres udelukkende med et trinløst automatgear af CVT-typen (Continously Variable Transmission), også kaldet 'milliongear'. Det er et gear, man enten elsker eller hader. På plussiden tæller dog, at det skifter totalt uden nogen form for ryk. Køreegenskaber: Under alle normale forhold kører Nissan Almera Tino sikkert og forudsigeligt. Affjedringen er behageligt fast, og der er derfor ingen voldsom krængning under kurvekørsel. Konklusion: Nissan Almera Tino er en absolut vellykket bil, der kan blive en hård konkurrent til både Renault Scenic og Citroën Picasso, men den forekommer noget dyr. Den koster ca. 20.000 kr. mere end en Citroën Picasso 1,8 og ca. 6.000 kr. mere end en Renault Scenic 1,8 - og begge disse to har aircondition, en detalje, der mangler i Almera Tino 1,8 til 253.000 kr. Både Scenic og Picasso kan i øvrigt fås fra priser nede omkring 200.000 kr. Nissan er dog kendt for at bygge biler med særdeles driftssikker teknik, og det får man lov til at betale lidt ekstra for i dette tilfælde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























