For lille, for kedelig og for dårligt udstyret har den nuværende generation af Corolla været i sammenligning med hovedkonkurrenterne VW Golf, Ford Focus og Peugeot 307. Resultatet har været lave salgstal for Corolla, der slet ikke har kunnet leve op til de dage for snart mange år siden, da Corolla var den bil, som flest danskere havde holdende i indkørslen. Men i begyndelsen af februar er det slut med mismodet. Så er den nye Corolla, der i stil minder ikke så lidt om både Golf, Audi A3 og Fiats kommende Stilo ude hos forhandlerne. Også når det gælder køreegenskaber, kan de nye Corollaer fint matche konkurrenterne. De styrer alle præcist, sportsligt og helt uden overraskelser. Skivebremser på alle hjul sikrer en særdeles effektiv nedbremsning, og undervognene er i alle versioner sat lækkert op et sted mellem det sportslige og komfortable, lidt i stil med Peugeot 307. Mærkværdigvis har Corolla i niende generation kun fire airbags. Det er ikke godt nok for en ny familiebil, der skulle være helt i front med sikkerheden. Dynamiske linier »Det bliver en revolution for Corolla og for vores mærke«, siger Toyotas informationschef i Danmark, René Mouritsen. Og bedømt efter de første par dages testkørsel på den bjergrige spanske solkyst er man tilbøjelig til at tro på René Mouritsen og resten af Toyota-folkenes højlydte markedsføringstrommer. Den nye Corolla er nu mindst lige så rummelig som konkurrenterne fra Europa. Den har fået sportslige og dynamiske linier, ligesom materialevalget og design indendørs lever også op til Stilo, Focus og Peugeot 307, selvom der stadig et stykke op til Golfen. Fleksibel Verso Samtidig kommer der for første gang i Corollas historie en mini-MPV i Renault Scenic-klassen. Den hedder Corolla Verso og flot indrettet i fleksibel minivanstil. Verso har selv med den mindste 1,6 motor på 110 heste masser af kræfter og er utrolig lydsvag og behagelig at køre selv ved høje hastigheder på 130-140 km i timen. Dertil kommer en superhurtig 1,8 T Sport med 192 heste og en topfart på 225 km i timen. Så er der også en luns til GTI-folket. Fordoblet salg Selv om det endnu er uvist, om Toyota Danmark vil markedsføre den nydelige sedanversion, som skal produceres i Tyrkiet, forventer man, at salget af Corollaer kan omtrent fordobles fra det nuværende niveau, så man kommer op på 3.300 solgte Corollaer om året på hvide plader. Dertil kommer et forventet betydeligt salg af Verso van på gule plader til håndværkere og lignende. Selv om Corolla Verso er en fin bil, pænt udstyret og praktisk indrettet med integreret juniorsæde og masser af praktisk fralægningsrum, er prisen dog en svaghed. Den kommer til at koste 236.000 kr. og dermed det samme som den populære Opel Zafira, der som bekendt har syv sæder mod Corolla Versos fem sæder. Da Verso samtidig en hel del dyrere end en de tilsvarende Citroën Picasso og Renault Scenic, er det endnu engang bevist, at Yen-kursen stadig er et problem for de Toyotaer, som produceres i Japan med henblik på det europæiske marked. Derimod ser der meget mere fornuftigt ud med de priser, som kommer til at gælde for de europæiske producerede Corollaer. Med en startpris på knapt 185.000 kr. for en tredørs hatchback er man helt anderledes konkurrencedygtig i forhold til de europæiske konkurrenter. I 1,6-versionen er Corolla 27.000 kr. billigere end en VW Golf, 15.000 kr. dyrere end en Peugeot 307, men omtrent på samme niveau som Opel Astra og Ford Focus. Indtil videre er aircondition ekstraudstyr til mellem 7.000 og 10.000 kr. i alle versioner undtagen T Sport. Inspiration fra Yaris Glemte vi at skrive, at den nye Corolla er designet i Europa? Det er en vigtig pointe, for med den mindre Yaris opdagede Toyota at en bil, der var designet i Europa og fik succes her, også var dømt til succes i resten af verden. Det er kunststykket med Yaris, der nu skal gentages over hele verden med Corolla. I Toyota beder man til, at man har ramt rigtigt, for hver femte solgte Toyota på verdensplan har hidtil været en Corolla, og biltypen er ganske enkelt den vigtigste, Toyota nogen sinde har produceret. Corolla produceres i 15 lande fordelt på alle fem kontinenter og i løbet af 35 år er der solgt 29 millioner stk. af slagsen. Corolla er dermed verdens bedst sælgende bil, og det salg vil Toyota presse endnu en tand i vejret med den nye og hidtil mest europæisk inspirerede Corolla nogen sinde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























