Ret meget bedre gøres det ikke på markedet for familiebiler i dag. Opel Astra fås også med en dieselmotor, der ganske vist ikke har mange heste, men som alligevel er et plus for bilen, uanset om den fungerer som pakæsel for familien eller den lille håndværker. Kabine og indretning: Man sidder godt både foran og bagude. Sæderne er store og faste. De støtter også på de helt rigtige steder. Også musikanlægget, som kan fjernbetjenes fra rattet, er et plus, men hvorfor skal det i øvrigt velfungerende og solidt forarbejdede interiør være så sort, dunkelt og kedeligt, at man næsten bliver deprimeret ved at sætte sig ind i den bil? Det er jo ikke ligefrem et spareprojekt at købe en diesel-Astra, der løber op i næsten 230.000 kr., når den står indregistreret på gaden. Og til den pris vil man også gerne føle sig lidt forkælet. Det gør man ikke. Sikkerhedsudstyr: Med kun fire airbags til fører og forsædepassager er Astraen ved at komme på baghjul, når det gælder denne vigtige sikkerhedsdetajle. Ellers er den veludstyret på stort set alle andre områder. Fjernbetjening af radio og cd fra rattet er et oplagt sikkerhesmæssigt plus. Forlygtevaskere findes desværre kun som ekstraudstyr sammen med elopvarmede sæder og varmekanaler til bagsædet til knapt 6.000 kr. Standard er derimod elopvarmede sidespejle og udetemperaturmåler, der advarer om lav temperatur. Den slags er med til at øge den passive sikkerhed i den lunefulde danske vinter. Astra er også forsynet med Opels patenterede pedalsystem, som angiveligt skulle give færre benskader, hvis uheldet er ude og man støder frontalt ind noget hårdt. Gode detaljer som ESP (elektronisk stabiliserings program) eller ETC (antispin) får dog først i de dyrere Astra-modeller. Heller ikke aircondition er standard, men fås som ekstraudstyr til 18.000 kr. Motor og gearkasse: En ny 1,7 liters dieselmotor på 75 hk er et godt argument for at købe en Astra. Hvad der ikke ser imponerende ud på papiret, virker til gengæld fortrinligt i virkeligheden. Et fint bundtræk, svag motorstøj ved høj fart og et brændstofforbrug på kun en liter for hver 20,4 kilometers blandet kørsel. Det er helt pænt. Det eneste minus, jeg kunne finde ved den dieselmotor, er en irriterende klaprende lyd, som især høres ved lav fart. Ellers er denne moderne dieselmotor endnu et vink om, at mange af os nok bør overveje at gå fra benzin til diesel. Om gearkassen er der kun at sige: Den virker, lige som den skal. Køreegenskaber: Her er der ikke meget at føje til i forhold til indledningen. Kun, at bilen står usvigeligt sikkert fast på regnvåde januarveje, også selv om der bremses hårdt op. Konklusion: Opel Astra er en fin bil. Velafstemte præcise køreegenskaber, en god sparsommelig motor. Masser af komfort og køreglæde er store plusser ved en Astra. Spørgsmålet er dog, om Ope med en pris på næsten 230.000 kr. for en ordinært udseende familiebil uden aircondition ikke er ved at overspille sine kort. En Opel Astra køber man på grund af de indre værdier, som mange af konkurrenterne ganske vist må anstrenge sig for at matche. Men lidt for høje priser i kombination med et lidt for afdæmpet design er nok ved at være et problem for Opel i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























