En af dem, der ikke har kunne få regnestykket med en VW Lupo 3L til at hænge sammen, er Martin Borges fra Holbæk, der købte en ca. et år gammel Lupo 3L hos TT Auto i Mørkøv i sommeren 2000. Dengang kørte han til København hver dag. Bilen var importeret fra Tyskland som brugt og havde kørt 9.000 km. »Problemerne begyndte hurtigt at dukke op«, fortæller Martin Borges. »Et hjulleje måtte skiftes til 1.500 kr. - det kostede 500 kr. på den Fiat Punto, jeg havde før«. En noget større reparation ventede dog forude: »Den begyndte at rasle i gearkassen. Det var ikke så vildt, at vi tænkte, at der for alvor var noget galt. Så begyndte den at hakke i gearene og kunne ikke koble ud.« Ny gearkasse Bilen kom til eftersyn hos VW-forhandleren i Holbæk og diagnosen var klar: Ny gearkasse og kobling til 20.000 kr. til bilen, der efterhånden har kørt 61.000 km. Martin Borges mener ellers, at han har været meget skånsom over for bilen: »De 35.000 km har den kørt på motorvej med 110-120 km/t. Hvis den havde kørt meget i bytrafik, kunne jeg bedre forstå det.« Bilen var ude over garantien, og Martin Borges har ikke gjort noget forsøg på at få den danske VW-importør til at yde et bidrag til reparationen, men det vil han overveje at gøre nu. Men alligevel vil han sælge bilen. Både fordi han er bange for endnu flere reparationer, men også fordi han ikke længere kører dagligt mellem Holbæk og København, som han gjorde, da Lupo'en blev købt. Dyre reservedele Da analysefirmaet www.bilpriser.dk for et par måneder siden lavede en oversigt over de billigste familiebiler i den lille klasse, lykkedes det heller ikke for VW Lupo 3L at komme helt i top. »Den afgiftsbegunstigede Lupo 3L kunne nemt være havnet på førstepladsen, men den har vist sig at være relativt dyr at vedligeholde«, sagde direktør Peter Grøftehauge fra Bilpriser.dk dengang. Og det bekræftes af et par reservedelspriser, som LørdagsLiv har indhentet hos VW-importøren: et stk. hjulleje til Lupo 3L koster 1.115 kr. (466 kr. til en normal Lupo 1,4) og to bremseskiver koster 1.132 kr. (660 kr. til den normale Lupo). Lupo 3L kører også på specielle dæk, der koster ca. 700 kr. til stykket, mens det til biler i denne størrelse ellers er let at finde dæk til højst 400-500 kr. per stk. Kendskab til svagheder Forenede Danske Motorejere, FDM, har også kenskab til den lidt skrøbelige teknik i VW Lupo 3L: »Vi hører mere og mere. Vi hører, at der bliver skiftet turbo på motoren, og der bliver også skiftet gearkasser og koblinger«, siger ingeniør Claus Manicus fra FDM. Han har også indtryk af, at VW-værkstederne måske heller ikke endnu er helt fortrolige med den avancerede maskine i VW Lupo 3L og at de derfor undertiden prøver sig lidt frem, når de får en bil ind, som har en defekt. Indtil for ca. et halvt år siden var der lang leveringstid på en fabriksny Lupo 3L, så derfor kunne brugte eksemplarer sælges til beløb, der lå over nyprisen. Nu kan forhandlerne bedre følge med efterspørgslen, men en brugt Lupo 3L holder dog stadig prisen særdeles godt. F.eks. forsøger udlejningsselskabet Avis på www.bilsalg.dk at sælge en ni måneder gammel Lupo 3L uden særligt udstyr, der har kørt 21.000 km. Den bliver tilbudt til 179.900 kr. - kun 698 kr. under nyvognsprisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























