Den nye model hedder dog også XJ og har desuden en så slående lighed med den model, den afløser, at man skal være lidt af en kender for at se forskel. Men under huden er der mildest talt sket noget. En anden mere markant nyhed stod Bentley for med GT Coupe, en klassisk Grand Tourer med plads til fire personer samt et par golftasker i bagagerummet. Bentley har i nogle år været ejet af VW, og GT Coupe er første helt nye model, der er kommet ud af dette ejerskab. Derfor stammer de tunge dele i teknikken også fra VW. Det er dog hverken en Golf eller en Polo, der har doneret motoren. Den kommer fra VW's nye megalimousine, Phaeton, og er en tolvcylindret sag på 6,0 liter og med 500 hk. Det rækker til en topfart på 290 km/t og en sprint fra 0-100 km/t på under fire sekunder. Den nye Jaguar XJ er i sammenligning et knapt så dramatisk køretøj. Den må nøjes med en V8-motor, der i skrappeste udgave yder ca. 400 hk. Og selv om udseendet ikke ser ud til at være ændret så meget, så er der dog ikke et eneste panel, der har overlevet fra den gamle model. Og hvad vigtigere er: Den nye Jaguar XJ har nu et karrosseri af aluminium, så selv om den nye er både længere og højere end den gamle, er den et par hundrede kilo lettere - godt for både økonomi og præstationer. Endnu en gevinst: Benpladsen ved bagsædet skulle være dramatisk forbedret, og dermed er et af de få kritikpunkter mod den gamle model fjernet. Citroën er på hjemmebane i Paris, og derfor har det faldet naturligt at lufte en konceptbil, der er et varsel om, hvordan en ny topmodel kan se ud. Det sker med den coupeagtige Airdream, der næppe nogensinde går i produktion i den viste udgave, men det vil næppe være forkert at gætte på, at mange linjerne vil kunne genfindes, når Citroën om et par år føler tiden moden til at præsentere en C6 - en ny topmodel, der bliver efterfølgeren for den kantede XM, der udgik af produktion for et par år siden. Micra som cabriolet Endelig er der måske ikke så meget luksus over den lille Nissan Micra C+C, et udkast til en cabrioletudgave af den nye Micra, der kommer til Danmark til foråret. Nissan lægger ikke spor skjul på, at ideen til den lille fikse åbne bil er tyvstjålet fra Peugeot 206 Coupe Cabriolet - selv navnet er næsten det samme, og det er konstruktionen også med et foldetag af metal. Bilen bliver vist i Paris med fire siddepladser, men den er så lille, at det næsten kun giver mening med to pladser. Den når næppe at gå i produktion før 2004, men til den tid burde den være en af markedets billigste cabrioleter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























