Her op til vintersæsonen er Færdselsstyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM) og Statens Bilinspektion gået sammen om en fælles information om det rigtige dækvalg, og indledningsvis skyder de en gammel læresætning ned: »I denne forbindelse er det vigtigt at slå fast, at oplysninger om, at sommerdæk mister vejgrebet ved temperaturer under syv grader Celsius, ikke længere er gældende«. Denne kyndige trio af bileksperter kan dog ikke give et helt krystalklart svar til den bilist, der overvejer, om det er nødvendigt at bruge 4.000-5.000 kr. på et sæt vinterdæk. På nogle dage vil sommerdækkene være bedst, på andre dage er vinterdækkene så absolut at foretrække. Hvis vejene er tørre eller våde, får man de korteste bremselængder med sommerdæk - og så er det lige meget, hvor koldt det er. Men hvis der ligger sne eller is, så er vinterdækkene det rigtige valg. Og da det nok kun er de færreste, der orker at skifte dæk hver morgen, kunne den optimale løsning være to biler, én med sommerdæk og én vinterdæk. Det er næppe heller realistisk for ret mange, og derfor kommer Færdselsstyrelsen, FDM og Statens Bilinspektion med følgende råd: »Hvis det er vigtigt, at bilen kan bruges hver eneste dag hele vinteren, hvis bilen har baghjulstræk eller hvis bilen har særligt brede dæk, så er det værd at overveje vinterdæk. Kan man derimod leve med, at man kan være nødt til at lade bilen stå, hvis der kommer en dag med meget sne, og har bilen i øvrigt forhjulstræk og dæk med almindelig bredde, så kan man komme sikkert gennem vinteren på gode sommerdæk«. Denne udtalelse bakkes op med en lang række dæktest, der er foretaget rundt om i Europa, og som alle sammen påviser, at sommerdæk giver den korteste bremselængde på tør eller våd asfalt *ts men de har ikke meget greb i underlaget, når det består af sne. Og der kan være tale om ret graverende forskelle. F.eks. har det schweiziske tidsskrift Automobil Revue sat henholdsvis sommer- og vinterdæk på en række almindelige biler og så bremset op fra 100 km/t på tør vej. F.eks. en Opel Corsa på sommerdæk standsede på 44 meter, mens den på vinterdæk skulle bruge 59 meter. Det betyder, at når sommerdæk-Corsaen holder stille, bevæger vinterdæk-Corsaen sig stadig 58,6 km/t - absolut nok til at slå en fodgænger ihjel. På is er situationen lige omvendt. Her standser en bil med vinterdæk på 39 meter fra 50 km/t, mens en bil på sommerdæk skal bruge 70 meter. Hele redegørelsen med de mange testresultater kan læses på Færdselsstyrelsens hjemmeside: www.fstyr.dk/fagomraader/krav/bremseegenskaber.pdf
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























