Men amerikanerne er vilde med denne vogntype, og det smitter også af på danskerne. I hvert fald er næsten hele sendingen for 2003 på ca. 200 biler solgt, så allerede her kort efter premieren er der derfor op til et års leveringstid på den nye Volvo. Vi har prøvet bilen i en udgave, som kun de færreste vælger: Nemlig som personbil med syv sæder. De fleste danskere tager en XC 90 på gule plader med kun to siddepladser og til en pris på under det halve. Første indtryk af Volvo XC 90 er, at den er høj: 1,90 meter, hvilket er 30-40 centimeter mere end en typisk familiebil. Det medfører let indstigning og et fortrinligt udsyn fremad og til siderne. Førerpladsen er typisk Volvo: En forholdsvis simpel og let overskuelig instrumentering og en midterkonsol, der ganske vist har masser af knapper til de mange udstyrsdetaljer, men som alligevel er let at navigere rundt i. Udstyret er ganske omfattende, og alt andet ville også være en skuffelse i en bil til 820.000 kroner. Klimaanlæg, stort lydanlæg og fartpilot følger således med i prisen, men i småtingsafdelingen noteres en iøjnefaldende smutter: Der mangler et vandret rullegardin, der kan trækkes hen over indholdet i bagagerummet. Som det er nu, ligger alt helt synligt. Bedst på asfalt Volvo XC 90 stiller op mod rivaler som BMW X5 og Mercedes M-klasse, og de er alle sammen firehjulstrækkere, der gør sig bedst på asfalten. BMW X5 er nok den mest velkørende i denne trio, men Volvoen følger tæt derefter. Den er dog for stor og tung til, at den for alvor er sjov at tumle på snoede veje. I svingene mærkes tydeligt, at mere end to ton bil prøver at trænge ud af kurvens radius. Men da undervognen er spækket med elektronik i form af ESP og et særligt system, der skal forhindre bilen i at vælte, skal den nok holde sig på kursen. Men en normal Volvo V70 stationcar har mere afbalancerede køreegenskaber. Komforten er dog upåklagelig. Affjedringen gør et godt arbejde med at holde det store karrosseri i ro, og bilen glider derfor ubesværet hen over store og små ujævnheder i asfalten. Testvognen var udstyret med en 2,5 liters femcylindret turbomotor, der yder 210 hk. En kraftfuld motor, der dog ikke forekommer 100 procent harmonisk. Det er især svært at dosere kræfterne ved igangsætning, hvor det enten går for langsomt, eller også farer bilen af sted. Når først Volvoen ruller, går det bedre. Automatgear er standard - det er femtrins og fungerer upåklageligt. Benzinforbruget er ret voldsomt: Vi opnåede kun lidt over syv km per liter og kørte ikke bilen hårdt. Høj sikkerhed Sikkerhedsudstyret i Volvo XC 90 er højt: Seks airbags, heriblandt airbaggardiner i hovedhøjde, der beskytter på alle tre sæderækker. Undervognen har talrige forstærkninger, der især gavner ved en sidekollision, så alle passagerer er godt beskyttet. Det er derimod mere uvist, hvor aggressiv Volvo XC 90 er over for andre og mindre trafikanter. Det vil først for alvor blive opklaret, når den udsættes for en uafhængig Euro NCAP-crashtest. Her vil det også blive afsløret, om Volvo har ret i sit udsagn om, at XC 90 er skånsom over for fodgængere. Biler med en så høj front slår som regel ekstra hårdt på de bløde trafikanter. Volvo XC 90 får fire hjerter. Ganske vist er den bygget på et meget højt teknisk niveau, men den kan ikke løbe fra, at den er så stor, at den er direkte klodset i bytrafik, og det voldsomme benzinforbrug trækker også ned i den samlede vurdering.