Det er især bagpartiet med den krumme bagrude, der får Megane til at skille sig ud. Fra visse vinkler kan det se ud, som om to forskellige biler er kørt sammen. Forbilledet for den nye Megane er luksusbilen Renault Avantime, som blev et kolossalt flop. Renault har netop standset produktionen efter kun halvandet år. Årsag: Der var ikke kunder nok. Vi skal ikke gøre os til dommer over udseendet på den nye Megane, men blot påpege, at designet medfører et par kontante ulemper: et usædvanligt dårligt udsyn skråt bagud til højre. Desuden betyder bagrudens usædvanlige facon, at der kun er blevet plads til et lillebitte viskerblad, som efterlader en stor del af bagruden urenset. Bagklappens facon giver også et lidt kantet bagagerum. Det er dog mest i det ydre, at Renault Megane er så anderledes. I kabinen går det mere traditionelt til. I den prøvekørte Comfort-version, der koster 20.000 kroner mere end grundmodellen, Family, finder vi dog flere usædvanlige udstyrsdetaljer. Blandt andet aircondition, et bakspejl, der selv blænder ned ved kraftigt lys bagfra og en regnsensor, der automatisk starter viskerne, når der er brug for det. Masser af smårum I øvrigt er kabinen udstyret med en stor mængde fralægsrum: mellem sæderne, i dørsiderne og sågar under gulvet foran forsæderne. Godt tænkt: Håndtagene til justering af forsædernes ryglæn er placeret på sædets forkant, hvor de er lette at komme til. Sæderne støtter fornemt hele vejen op ad ryggen og forekommer at give god komfort på en langtur. I tredørs udgaven er det noget besværligt at komme om på bagsædet, men også her er pladsen fornuftig - men nok uden at sætte rekord i klassen. En virkelig god detalje er fjernbetjeningen af radioen, der sidder ved rattet. Mindre fiks er placeringen af dørhåndtagene helt fremme ved fordørens forkant. Dermed er det svært at finde tilpas schwung til at smække den brede og meget tunge fordør, som i øvrigt lukker med en billig, skramlende lyd. Stiv affjedring Engang var franske biler ensbetydende med en blød, komfortabel affjedring, men sådan er Renault Megane ikke. Den er faktisk så stift affjedret, at man føler sig hensat til en ældre, engelsk sportsvogn. I begyndelsen virker det noget irriterende, men gevinsten er, at bilen altid er i fin balance i hurtige kurver. Desværre lever styretøjet ikke op til undervognens sportslige ambitioner. Det er sært følelsesløst, har en for kraftig markering af midterpositionen og har også en noget voldsom selvopretning. Motoren i testbilen var på 1,6 liter og 113 hk - en yderst kvik sag, der reagerer uhyre spontant på speederbevægelser. Faktisk så spontant, at det de første dage var nødvendigt med ekstra stor koncentration for at præstere et helt glidende og rykfrit skifte fra 1. til 2. gear. Under cirka 500 kilometers testkørsel opnåede vi et forbrug på cirka 13,5 km per liter, udregnet af den tripcomputer, der er standard i Comfort-udgaven. En lidt mere følsom speederfod kan sikkert forbedre resultatet yderligere, og Renault lover faktisk også, at bilen vil køre 14,7 km per liter. I en tredørs Megane er man ikke alene omgivet af airbags, man sidder også på dem. Airbag nr. syv og otte befinder sig under forsædernes siddeflade, og når de pustes op, mindsker de risikoen for, at passagererne glider ud under sikkerhedsselen. Indtil videre har vi kun Renaults ord for, at de virker efter hensigten. Den samlede vurdering af Renault Megane giver fire stjerner. Det er en bil med opsigtsvækkende ydre, men med et mere gennemsnitligt indre. Det er en bil, man skal vænne sig til på grund af den stive affjedring og det lidt særprægede styretøj. Og så er den nye Megane i øvrigt ca. 25.000 kroner dyrere end sin nærmeste konkurrent, Peugeot 307.