Forventningerne var store, da Ducati sidste år annoncerede en afløser til sin legendariske 916. En maskine, som bl.a. kronprins Frederik har været med til at gøre kendt. Ducati er nemlig for sportsmotorcykler, hvad Ferrari er for sportsvogne. Designeren Massimo Tamburinis stærkt beundrede 916 fra 1993 trængte til en afløser. Men kunne det gøres endnu bedre eller bare lige så godt? Nu hvor resultatet af kollegaen Pierre Terblanches anstrengelser ses, synes jeg godt, man kan sige, at det kan det! Man undrer sig over, at ingen andre har fundet på en kåbe med den meget vellykkede kombination af hajgæller og stablede forlygter. Stilskabende eller ej. Under alle omstændigheder har den nye Ducati fået et design, så den adskiller sig fra alle mulige andre flinke sportsmaskiner. Ducati er helt sin egen. 999 er ikke helt så slem at komme op på som forgængeren, og når man først sidder i sadlen, sidder man godt. Indstillelige fodhvilere og bremse-koblingsgreb bidrager til en glimrende komfort. Takket været et ledningssystem som tillader flere informationer på samme tråd - Controlled Area Network - er instrumentbrættet et overflødighedshorn af informationer. Ud over at kunne tælle omgangstider registrerer computeren lystigt motortemperatur, benzinforbrug, batte8rispænding og lufttempe8 ratur. Den dumpe vellyd fra den store V2-motor forstyrres af hørbar raslen, som forsvinder, når man trækker koblingen. Første gear på den momentstærke motor er lagt dejligt højt. Intelligent design Ud over traditionelle Ducati-træk som rørgitterstel og V2-motor med overliggende knastaksler og desmodromisk styrede ventiler er denne topmodel forsynet med vandkøling, indstillelig kronrørsvinkel og fuldt indstillelige affjedringskomponenter. Ducati 999 er frem for alt en intelligent motorcykel. Det kantede, undertiden femkantede design går igen i mange detaljer; bremsevæskebeholder, sidespejle, bagsæde. Men formen går sjældent ud over funktionen. Måske med undtagelse af de fikse sidespejle, der mere viser ens arme, end hvad der foregår bagude. Gaffelbroen i aluminium med fine udfræsninger, den ligeledes udfræsede styrdæmperbeholder og de sølveloxerede Brembo-bremser kalder på beundring. Lydpotten befinder sig under bagsædet. Rørene er forskelligt dimensionerede for at give det samme modtryk til den forreste og den bagerste cylinder, da rørene af gode grunde ikke kan få samme længde. God i kurver Det er først, når man flyver gennem krævende kurvekombinationer, at man opdager, hvor gunstig Ducatiens specielle opbygning er for køredynamikken. Takket været det fastpolstrede sæde og det usædvanligt smalle stel, hvor knæene vinkler perfekt i tankens fordybninger, bliver kroppen stærkt motiveret til på behørig vis at læne sig ind i svingene. Styringen er i sig selv uhyre præcis, derfor tillidsvækkende, og kørsel med Ducati 999 - ubesværet, legende let og kraftfuldt - er i hele taget en stærkt vanedannende oplevelse. Kodeordet for Ducatiens overlegenhed er feedback. Takket været et overlegent moment i området 3.000-4.000 omdr./min. og bremser med god proportionalitet mellem hvor meget man trykker og hvor meget maskinen bremser, er der køredynamisk meget at hente i den nye Ducati. Det fastpolstrede sæde, som lige akkurat tillader, at man mærker V2-motorens inciterende dunken, yder et vægtigt bidrag til den gode oplevelse. Man har en velkommen oplevelse af at sidde i motorcyklen i stedet for på motorcyklen. Bagsædepassageren sidder tilmed rimeligt. Den underliggende katalysatorbestykkede lydpotte giver et i vores nordiske klima højst velkomment tilskud af sædevarme. Bedst af de bedste Med sin for en sportsmaskine overraskende komfort rammer 999 en langt bredere målgruppe end sin mere kompromisløse forgænger. Køredynamisk er Ducati 999 et dejligt bekendtskab. Selv om den ikke har tilnærmelsesvis så mange heste som den tilsvarende velkørende Suzuki GSX-R 1000, skal man langt op i opdrejningerne, før de firecylindrede konkurrenter får overtaget. I det i dagligdagen meget benyttede område - 3.000-4.000 omdr./min. - er den momentstærke Ducati næsten alt andet overlegent. Med en pris på 327.000 kroner er 999'eren uforskammet dyr. Med mindre boring fås samme motorcykel - Ducati 749 - for mere menneskelige 278.000 kroner. En del af den uforlignelige Ducati-karisma fås dog allerede i Ducati 620 Sport til 131.000 kroner.