Hvis der er et bilmærke, der har brug for fornyelse af modelprogrammet, så er det Mitsubishi. Nu er første skridt netop taget med Lancer Station Wagon, der netop er kommet til Danmark, hvor den skal dyste mod biler som Ford Focus, Toyota Corolla og Peugeot 307. Normalt er en stationcar blot en del af modelprogrammet, men her er der ikke andet. Lancer findes ganske vist også som firedørs sedan, men den kommer ikke hertil. Først til foråret ser vi tre- og femdørs udgaver af Lancer. Så indtil videre må man nøjes med en stationcar, hvis der står Lancer på ønskesedlen. Og det vil såmænd ikke være det værste valg i denne klasse. Vi har prøvet topmodellen, Station Wagon 2,0 Sport til ca. 263.000 kroner, men der findes også en mere ydmyg 1,6-model, som vi har prøvet ved en tidligere lejlighed. Den er 35.000 kroner billigere, og det må være smag og behag, om Sport-modellen er merprisen værd. For pengene får man følgende: Motoren har 37 ekstra heste, som ganske vist også medfører ringere økonomi: 14,3 km/l (1,6) mod 11,6 km/l (2,0 Sport). Desuden medfølger en del ekstra udstyr af sportsligt tilsnit: læderrat, større alufælge og sænket undervogn, sæder med bedre støtte etc. Fast affjedring Faktisk er tilnavnet Sport ikke bare pral. Denne Lancer Station Wagon kører næsten som en sportsvogn med en tilpas fast affjedring, et direkte styretøj, en veloplagt (og vellydende) motor og et præcist gearskifte med korte, hurtige bevægelser. Vi kørte bilen fra Silkeborg til København en dag i regn og rusk, men den hårde vind anfægtede ikke bilens kurs. Ved landevejskørsel er den også i sit es. Den tackler de snævreste kurver uden problemer og et let at kontrollere under alle forhold. Sikkerhedsudstyret er næsten på højde med konkurrenterne - men ikke helt. Der er seks airbags, men det irriterer grusomt, at den midterste nakkestøtte rager tårnhøjt op, så den skjuler trafikken bagude. Nakkestøtten kan ikke skubbes ud af syne. Eneste løsning er helt at afmontere den. En mere alvorlig mangel er fraværet af et ESP-stabiliseringssystem. Førerpladsen er ganske velindrettet. Rattet kan dog kun justeres i højden, ikke i længden. Som nævnt er sæderne faste og behagelige, og føreren af Sport-udgaven kigger på et sæt instrumenter, hvor tallene står på hvid baggrund. Fint i dagslys og fint i rigtig mørke, men de er nærmest umulige at aflæse i tusmørke, hvor kontrasten mellem tallene og baggrunden næsten helt er væk. Tilsyneladende køber Mitsubishi instrumenter samme sted som Alfa Romeo - i hvert fald oplever man præcis samme skavank i de to modeller. Ingen dieselmotor Det er også lidt sjusket, at designet af midterkonsollen forudser, at der indbygges en radio med ellipseformet facon. Sådan en findes muligvis i Japan, men her passer radioens facon og udskæringen dårligt til hinanden. Nu vi er i klagehjørnet, skal vi også nævne, at der ikke kan fås en dieselmotor til Mitsubishi Lancer. Diesel er ikke noget, der bliver solgt i større stil på Mitsubishis hjemmemarked i Japan, og markedet i Europa er tilsyneladende ikke stort nok til at retfærdiggøre udviklingen af en dieselmotor, siger Mitsubishi. En holdning, de står ret alene med, da stort set alle andre producenter har diesel på programmet. Mitsubishi Lancer Sport Wagon ender på fire hjerter - men er meget tæt på de fem. Under alle omstændigheder er bilen et frisk pust, der lover godt for mærkets fremtid.