Her er en firehjulstrækker, der aldrig for alvor vil få mudder op under skærmene. Det er den ganske enkelt for fin til, Lexus RX 300 - også som her i den testede udgave, hvor den optræder som varebil på gule plader. Men det er ikke en bil, man træder ind i med beskidt arbejdstøj. Det ville være synd for læderindtrækket og de smukt forarbejdede paneler, der er beklædt med træ og aluminium - eller i hvert fald noget, der ligner. Selv på gule plader er Lexus RX 300 også en kostbar bil med en pris, der starter ved ca. 440.000 kr. inkl. moms. Testbilen var udstyret med en såkaldt komfortpakke til ca. 40.000 kr., som rummer bl.a. læderindtræk og eljustering af sæder og rat. På hvide plader fås Lexus RX 300 fra 915.000 kr. og op. Kører udmærket Lexus RX 300 er en stor bil med en længde på 4,75 meter og en vægt på 1.820 kg. Alligevel har den ganske fortrinlige køreegenskaber, der slet ikke har det lastvognspræg, som ellers plager nogle af de mere rendyrkede firehjulstrækkere som f.eks. Hyundai Terracan, Toyota Landcruiser og Range Rover. Den kører også på helt normale landevejsdæk, som vil være helt håbløse i terræn. Lexus RX 300 kører næsten som en normal personbil. Den har et meget velafstemt styretøj, der giver en fin fornemmelse af, hvad bilen foretager sig. Det er helt præcist omkring midterstillingen, så små kurskorrektioner kan foretages helt nøjagtigt. Affjedringen er et godt kompromis mellem fasthed og komfort, så bilen både er behagelig at køre samtidig med, at den virker stabil i bratte undvigemanøvrer. Elektronisk stabiliseringssystem, som Toyota kalder VSC, er standard. Der er kun én mulig kombination af motor og gearkasse: en treliters V6-motor med 204 hk og en femtrins automatgearkasse. Motoren er en overordentlig levende sag, der sender bilen af sted med et gevaldigt skub fra stilstand. Den er omdrejningsvillig, lyder godt og arbejder perfekt sammen med automatgearet, der skifter blødt og spontant på de helt rigtige tidspunkter. Men den bruger også en hel del benzin. Lexus lover 8,2 km/l - vi opnåede kun omkring 7. Lækker kabine Kabinen virker utrolig gennemarbejdet - også i denne udgave, hvor der i sagens natur kun er to siddepladser. Sæderne støtter perfekt og instrumenter og midterkonsol er en fryd at beskue og betjene. Det lydanlæg, der følger med som standard, spiller både højt og klart - men alligevel tilbyder Lexus et endnu kraftigere anlæg til ca. 60.000 kr. ekstra. Vi glæder os over de store og velplacerede betjeningsknapper til lyd og klima, der også er lette at finde i mørke. Til gengæld er det lykkedes at placere knapperne til justering af sidespejle i et dunkelt hul til venstre for rattet. Lige ved siden af sidder den knap, der klapper sidespejlene helt ind til vognsiden - og vi skulle hilse og sige, at det er ikke så rart at komme til at trykke på den ved en fejl under motorvejskørsel. Vi giver Lexus RX 300 Van tre hjerter. Det er på mange måder et yderst dejligt køretøj, men det er svært at se bort fra, at den sluger så meget benzin, og på grund af sin størrelse og vægt udgør den en regulær trussel mod mindre trafikanter, der er så uheldige at blive ramt af den.BLANK allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























