Tag det helt bogstaveligt, hvis nogle betegner den nye Volvo S40 som 'den lille svensker'. Det er nemlig ikke en bil, man skal købe, hvis punktet 'rummelighed' er altafgørende. Bagsædet er stort set uanvendeligt for høje personer på 1,80 meter og derover. Hovedbunden skraber mod loftet, knæene støder ind i sædet foran, og der er ikke rigtig plads til fødderne under forsædet. Bagagerummet er heller ikke voldsomt stort, og klappen er lille og lav, så man næsten skal ligge på knæ for at hive ting ud og ind. Men dermed har vi stort set også gennemgået kritikpunkterne mod Volvo S40 - undtagen ét, som vi gemmer til sidst. Volvo S40 har navnet til fælles med sin forgænger, men er blevet en helt anden bil. Den er nu først og fremmest sjov og spændende at køre. Den har fået upåklagelige køreegenskaber, som betyder, at uanset hvad man foretager sig, så er bilen altid i fin balance og bliver på sporet. Styretøjet er lidt til den tunge side, men det er kun godt for vejkontakten, og affjedringen er fast nok til, at bilen aldrig gynger, men den er alligevel altid tilpas komfortabel. Så den del af projektet har Volvo løst til topkarakter, men importøren havde nu også snydt en smule, da testbilen var udstyret med større fælge og dæk end standard. Og det kører den i hvert fald ikke ringere af. Flot midterkonsol Der er også kun ros til førerpladsen, som Volvo nu altid har haft sans for at skrue godt sammen. Her i den nye S40 er det store clou midterkonsollen, der ligner noget fra en B&O-butik. Den rummer mange funktioner, som lige kræver fem minutters nærstudier, inden man kører los første gang, men så sidder alt lige i fingrene. De vigtigste funktioner styres med store drejeknapper, som er lette at ramme uden at tage øjnene væk fra vejbanen. De fungerer derfor langt bedre end de flade trykknapper, som f.eks. Audi sværger til. Men lige ved siden af midterkonsollen lurer en bommert: flaske- eller kopholderne mellem forsæderne. De kan nemlig ikke holde fast på en normal halvlitersflaske, som dratter omkuld ved første ombremsning eller sving. Man sidder i øvrigt nærmest perfekt på forsæderne. De har den rette størrelse og fasthed, og det er i hvert fald ikke sæderne, der er skyld i, at man bliver træt på en langtur. Sikkerhedsudstyret omfatter som altid hos Volvo alt det, der overhovedet kan stoppes ind i en bil: seks airbags, ESP-system, sæder, der modvirker piskesmældsskader og et karrosseri med særlig beskyttelse mod sidekollisioner. Knurren fra motoren Når året er omme, kan Volvo S40 fås med i alt syv forskellige motorer. Her prøver vi modellen med femcylindret 2,4 liters motor med 140 hk. Ved jævn fart en uhyre afdæmpet og kultiveret motor, og under acceleration giver den en dæmpet knurren fra sig, som ikke er spor ubehagelig at lytte til. Gearskiftet er fornemt: korte og hurtige bevægelser. Og så er vi fremme ved sidste kritikpunkt: prisen. Testvognen kostede 450.000 kroner, men den havde så også det højeste af fire udstyrsniveauer. som Volvo kalder 'Summum'. Spørg ikke, hvad det skal betyde. Der kan dog umiddelbart spares 90.000 kroner ved at sige nej tak til detaljer som f.eks. alufælge. læderindtræk, fartpilot, viskere med regnsensor, der hører med til Summum-pakken. Til efteråret er mindste motor på 1,6 liter/100 hk klar til Volvo S40. Så er prisen nede i ikke helt så skræmmende 294.000 kroner. Men det er stadig mange penge for en bil med så lidt plads. Til trods for dens øvrige kvaliteter.