Der skal nok være en lille menighed, der klapper begejstret i hænderne over, at japanske Subaru nu er vendt tilbage til Danmark efter nogle års fravær. Det er nemlig et mærke, der har sine inkarnerede tilhængere - tiden vil vise, om denne skare bliver udvidet. Vi har prøvet mærkets billigste model, Subaru Legacy, som firedørs sedan til 353.000 kroner. Som enhver anden Subaru er den kendetegnet ved tre meget typiske detaljer: boxermotoren, firehjulstrækket og de rammeløse sideruder. Kendere af mærket vil her bryde ind og spørge: »Hvad med den fjerde detalje? Den enkle og geniale Hill-holder, der forhindrer, at bilen triller baglæns, når den holder snuden opad på en bakke«. Hertil kan vi kun sige, at den er væk, og hos Subaru i Danmark og Sverige har vi ikke kunnet få anden forklaring, end at den nok var for dyr at producere. Hoppende sæder Første indtryk af Subaru Legacy er, at den er overordentlig nydeligt skruet sammen. Elegant sort stof på sæderne og et instrumentpanel med behersket brug af krom. Tydelige og velplacerede instrumenter, men midterkonsollen er en anelse overlæsset med funktioner. Nogle af knapperne til klimaanlægget er lidt små og svære at fange i farten. En velspillende cd-radio er standard. Rattet kan kun justeres i højden, ikke i længden, og det lykkedes os aldrig at finde en 100 procent passende kørestilling. Førersædet lider desuden af en besynderlig, fjedrende polstring, der betyder, at man sidder og hopper lidt op og ned, når bilen passerer ujævnheder. Men det er muligvis en vanesag. Motoren er en perle med en hel udsøgt gangkultur. I en boxermotor arbejder stemplerne parvis over for hinanden, og det fjerner effektivt alle vibrationer. Samtidig er motoren uhyre lydsvag - så lydsvag, at man næsten overhører den i tomgang. Under frisk acceleration, når den passerer 3.000 omdrejninger, giver den en behagelig, dyb knurren fra sig, så man næsten føler sig hensat til en bil med V6-motor. Det giver et stort plus i vores karakterbog. Samtidig er motoren udpræget smidig. Den trækker helt rent nede fra 15-20 km/t i 3. gear, og den er endda ikke specielt lavt gearet. 138 hestekræfter giver et pænt afsæt, men lige meget hvor brutalt man går til den, vil man aldrig opleve hjulspind. Godt vejgreb Det skyldes naturligvis firehjulstrækket, som egentlig er ret overflødigt for dem, der bare kører stille og roligt ud ad landevejen. Men ved vinterkørsel bliver det i hvert fald ikke en Subaru Legacy-kører, der bliver den første, der sidder fast i en snedrive. Med vinterdæk vil den nok være i stand til at kravle igennem næsten hvad som helst. Køreegenskaberne er også helt udramatiske. Bilen forekommer at være i perfekt balance, når den hastes gennem hurtige sving, og affjedringen rammer præcis det rigtige punkt mellem komfort og sport - det punkt, som f.eks. skaberne af den nye Peugeot 407 mildest talt ikke har ramt. Sikkerhedsudstyret er dog et lidt ømt punkt for Subaru Legacy: Der er kun fire airbags, og ESP-system fås ikke. Alligevel vil vi dog anse denne japaner med særpræg for at være et godt alternativ for dem, der synes, at en Volvo eller Audi er et lidt for rutinepræget valg i klassen af de lidt dyre familiebiler. Og det er da også et plus, at Subaru altid nævnes som et af de mest fejlfrie mærker i de store tyske og amerikanske undersøgelser af bilers kvalitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























