Én ting skal man gøre sig klart, hvis man overvejer at købe en Mazda 3 1,6 DE Touring - en sedanmodel med dieselmotor: Den er ikke noget pakæsel. Den har egentlig kræfterne til det, men ikke nødvendigvis pladsen. Langbenede vil nemlig have svært ved at finde sig til rette på bagsædet, og det vil være nærmest umuligt at bakse større genstande ind gennem den meget lille bagagerumsåbning. Men så har vi stort set også overstået alt det negative, der er at sige om denne Mazda, og alt det positive vejer langt tungere i vores vægtskål. Det er nemlig en udpræget fornøjelig bil at køre, som i hvert fald på forsæderne yder fortrinlig komfort. Med en pris på cirka 290.000 kroner er den ikke helt billig, men den har i det mindste et omfattende sikkerhedsudstyr med seks airbags og ESP-system. Dieselmotoren på 1,6 liter og 109 hk hører til noget af det mest forfinede, der findes på markedet. Det er en fællesmotor, der benyttes af Ford, Mazda, Volvo, Citroën og Peugeot. Den har en smule af den velkendte dieselhakken i tomgang og ved lav fart, men ellers er den mere støjsvag end sin benzinfætter på 1,6 liter og 105 hk - og det ved vi, for vi havde lejlighed til at køre begge udgaver af Mazda 3 i samme uge. Benzinmotoren får en lidt påtrængende lyd omkring 130 km/t., mens en diesel-3'er synes at blive mere lydsvag, jo hurtigere det går. Og så har den en herlig trækkraft - især fra lige omkring 1.800 omdrejninger i 2. og 3. gear, hvor man kan få et gedigent skub i ryggen, når speederen trædes lidt hårdt ned. Gearskiftet er ganske enkelt perfekt: korte, kontante bevægelser, hvor man aldrig risikerer at ramme forkert. Mazda lover et forbrugstal på 20,0 km/l. Det forekommer en anelse optimistisk. Vores måling tyder på, at 17-18 km/l nok er mere realistisk. Samme motor fås med partikelfilter i f.eks. Peugeot 407, men det kan endnu ikke lade sig gøre i Mazda 3. Godt kompromis Vi kan egentlig ikke ønske en bedre afstemning af undervognen; den er hverken for hård eller blød. Her hjælper dog nok også noget, at bilen kører på en forholdsvis beskeden dækmontering: 195/65 på 15-tommer-fælge. Det vil klæde bilen med større fælge, men komforten vil sandsynligvis lide under det. Vi var på tur mellem landsdelene i bilen på en dag, hvor en stiv kuling stod ind fra siden, men det ruskede bemærkelsesværdig lidt i karrosseriet. Kabinen er en blanding af godt og skidt. Alle væsentlige kontrolgreb sidder fint placeret, men instrumenterne er et problem. De sidder dybt i nogle mørke huler, og under mange lysforhold er de totalt umulige at aflæse. Midterkonsollen er sådan set pænt udformet, men der er gået lidt legestue i designet af radioen. Hver gang man skruer op eller ned for lydstyrken, starter et lysshow med røde lamper. Som standard leveres i øvrigt kun selve radioen - et cd-modul koster 2.500 kroner. Til gengæld er det fint med flaskeholdere i alle døre samt i midterkonsollen, ligesom rat og gearknop har læderbetræk, som er rarere at røre ved end plastik. En anden fiks detalje: Ved et enkelt knips på kontakten til elruden kører vinduet lige en centimeter eller to ned. Knap så fikst: Den næsten nye testbils viskerblade, som ellers var af den nye avancerede aero-type, der skulle ligge perfekt på ruden ved alle hastigheder, støjede og hoppede hen over ruden. Mazda 3 1,6 DE er et dejligt bekendtskab, og eneste alvorlige anke er faktisk den lidt begrænsede rummelighed på bagsæde og i bagagerummet. Det opvejes dog så rigeligt af de gode køreegenskaber og den kultiverede motor. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























