Det er stadig muligt at få en ny bil i prisklassen lige over 100.000 kroner. Vi har prøvet fire, der koster mellem 108.000 og 123.000 kroner, og det er en europæer (Fiat), to koreanere (Hyundai og Kia) og en japaner (Suzuki). De tre af dem byder på fem døre, kun Hyundai er tredørs i billigste udgave. De mindste i kvartetten måler 3,50 meter i længden, den største er Hyundai Getz med 3,80 meter. Vi har kørt bilerne gennem en intens dag på lande- og motorveje, og det tør nok antydes, at der er forskel på de fire. Det redegør vi for i de enkelte artikler, men noget har de også til fælles. F.eks. den beherskede motorkraft, der betyder, at man virkelig skal op og stå på speederpedalen, hvis man skal have bilerne op på 110 km/t på en normal tilkørselsrampe til en motorvej. Sikkerheden i så små biler kan være et ømt punkt. I slutningen af november offentliggøres crashtest af Kia Picanto, Hyundai Getz og Fiat Panda fra den uafhængige organisation Euro NCAP, og det skulle undre os meget, om nogen af dem kommer i nærheden af topkarakteren fem stjerner. Suzuki ønsker tilsyneladende ikke at få sin Alto crashtestet i dette regi. Alto har kun to airbags, de andre har fire. Fiat Panda er den eneste, hvor man kan købe sig til supplerende gardinairbags i hovedhøjde samt ESP-system, der kan fange en udskridning i farten. Og selv små og langsomme biler kan have god nytte af ESP. Til gengæld nipper de kun til benzinen: mellem 16 og 20 km/l skulle være muligt, og det medfører også en behageligt lav ejerafgift: Især hos Suzuki og Kia, hvor ejeren slipper med 520 kroner årligt. Den moderne
Kia Picanto 1,0 LX
Pris: 108.269 kroner. Motor: 1,0 liter/62 hk. At stige ind i Kia Picanto efter at have kørt i Suzuki Alto føles som at foretage en omstigning fra forrige årtusinde til dette. Picanto'en forekommer topmoderne, dyrere (hvilket den ikke er) og et par klasser større end Alto'en. Det sidste dog kun på de behagelige forsæder, hvor man har en dejlig rummelighedsfølelse, og der er armlængde frem til forruden. De firkantede sidespejle er forbilledligt store, næsten dobbelt så store som Altos. Udsynet bagud er tunnelagtigt gennem den lille, nærmest ovale bagrude. Kontakter og instrumenter er velplacerede, og den overskuelige midterkonsol vender brugervenligt hen mod føreren. Styretøjet virker behageligt og præcist, og motoren er kvik og behagelig støjsvag. Bremserne tager kolossalt kraftigt ved - godt i en katastrofesituation, men det kræver lidt tilvænning i hverdagen. Gearskiftet i testbilen var en anelse stramt, men det kan skyldes, at bilen kun havde kørt 2.000 kilometer. Pladsforholdene for bagsædepassagererne er hæderlige uden at overvælde. Midterpladsen på bagsædet er dog mere til nød end til fornøjelse. Fikst med en frakkekrog bag på passagersædet. Bagagerummet må betegnes som en vittighed - 157 liter er ikke meget, hvis man vil have mere end et par indkøbsposer med. Og det er ikke et reservehjul, som stjæler pladsen, for sådan et forefindes kun, hvis man anskaffer det som ekstraudstyr. Ellers må en eventuel punktering i første omgang løses med det medfølgende reparationssæt til midlertidig lapning af hjulet. Bagagerummet kan dog udvides, hvis man vipper splitbagsæderne frem - en let snuptagsmanøvre, der dog ikke giver en helt plan bund, medmindre man løsner og tipper den øverste del af bagsæderne. Vi testede grundudgaven af Kia Picanto med 1,0 liters motor. Mange købere vælgere forståeligt nok at slippe 10.000 kroner mere for en 1,1 liters udgave af bilen, som glimrer med en række ekstra udstyr: tågelygter, højdejusterbart læderrat, sikkerhedsselestrammere foran samt diverse opbevaringssteder, såsom en skuffe under passagersædet og en skjult bakke under bagagerummet. Ikke underligt, at de som kan og vil, gerne venter omtrent det halve år, som det i øjeblikket tager at få leveret en udgave af bilen, som i øvrigt blev nummer fem i kåringen af Årets Bil for et par uger siden. Den gammeldags
Suzuki Alto 1,0 GL!
Pris: 108.272 kr. Motor: 1,0 liter/63 hk.
Hos Suzuki må de være glade for, at der er omkring seks måneders leveringstid på en Kia Picanto. Kan man ikke vente så længe på en ny bil i markedets laveste prisklasse, er man nærmest tvunget om bord i en Suzuki Alto. Og selv om den indiskfremstillede bil kan opfylde mange basale kørebehov, særligt i bytrafik, er den noget mindre behagelig at have med at gøre end den nye koreaner. Pladsen er trang på forsæderne, og forrudens overramme og bakspejlet befinder sig ubehageligt tæt på føreren. Sæderne går nok an til folk på op til 1,70 meter, men testkører Graubæk sad med sine 1,87 m jammerligt og fik ondt i ryggen efter bare 30 minutters kørsel. Han savnede også plads til at strække benene ud. Det gør man i øvrigt også som passager på bagsædet - groft sagt er Alto mere til to end til de fire personer, der er sæder til. Hvis man ikke skal betænke nogen på bagsædet, kan man sidde ganske behageligt på passagersædet foran. Instrumenter og kontakter er overskuelige, enkle og af den gamle skole; f.eks. er der skydegreb til varmen. De manuelle sidespejle er til den skrabede side. Til gengæld er udsynet fint bagud, især når bagsædernes nakkestøtter er kørt helt i bund. Gearskiftet virker højst upræcist og gummiagtigt. Styretøjet føles lidt svampet, men er præcist nok ved hurtig kurvekørsel. Og så kan bilen vende på næsten ingen plads og møves ind på selv ganske små p-pladser. Vejunderlagets beskaffenhed lader sig tydeligt mærke i Suzuki Alto. Bremserne er til den hårde side, og samtlige pedaler er lidt grove at betræde. Speederen skal helt i bund, når der er motorvej forude, men ellers er motorkraften o.k.. Alto er dog klart den mest støjende i kvartetten ved 110-130 km/t. Bagagerummet under den solide hattehylde er lille, men velproportioneret uden buer og kanter, og det er let at lægge splitbagsædet ned, hvis man vil udvide pakkenellike-kapaciteten. Handskerummet er til gengæld mikroskopisk. På bundlinjen burde Alto være en hel del billigere end Kia Picanto, men den er faktisk tre kroner dyrere. Den nuttede
Fiat Panda 1,2 Dynamic. Motor: 1,2 liter/60 hk. Pris: 123.009 kroner »Det er svært ikke at holde lidt af den«, lød det fra co-tester Sindal, og hun har ret. Man kan måske synes, at Fiat Panda er for lille eller for langsom, men udseendet må tiltale de fleste. Og testbilens farvevalg, sort med solskinsgule sæder, burde ikke formindske dens chancer hos et modebevidst publikum. Men når man stiger ind, er første indtryk, at bilen er pokkers smal. Det er umuligt at føre en hånd ned mellem forsædet og dørsiden, så bilen kan godt føles at klemme lidt over skuldrene. Lidt løjerlige sæder - man sidder på dem snarere end i dem. Men de forekommer nu ganske behagelige. En meget moderne kabineindretning, hvor der dog anvendt rigeligt med billig plastik. Men gearstangens placering højt på midterkonsollen er perfekt, og man skuer ud over en fin samling instrumenter og lamper. Testens eneste med cd-radio og fjernbetjent centrallås. Også den eneste, der kan udstyres med ESP-system og gardinairbags, som til sammen vil koste 6.500 kroner. Hæderlig plads til ben og over hovedet på bagsæderne. Svært at lægge bagsædebænken ned, da det kræver træk i håndtag i begge sider af bænken samtidig. Lidt større bagagerum end i Kia Picanto og Suzuki Alto, men det kan dog slet ikke måle sig med Hyundai Getz. Styretøjet kan veksle mellem let og hyperlet. Den særlige City-indstilling betyder, at rattet kan drejes med en gigtplaget lillefinger - og det er i hvert fald ikke undertegnedes smag. Også i normalstilling er styretøjet lidt for letgående. Affjedringen er ret blød, så bilen krænger en del ved frisk kørsel, men den gør ikke noget dumt. Vinden rusker en del i det høje karrosseri. Motorkraften rækker fint til bykørsel, men bliver lidt mere anstrengt på motorvejen, men det er samme med de tre andre. Nok den mest støjsvage af dem alle. Fiat Panda er en udpræget lige-op-og-ned-bil, så man sidder ret højt og har godt udsyn i alle retninger, da stolperne heller ikke er generende tykke. Den har dog nogle små, gnidrede sidespejle, der endda sidder delvis skjult af A-stolpen. Den rummelige
Hyundai Getz 1,1
Pris: 123.373 kroner. Motor: 1,1 liter/62 hk Hvis det handler om plads, så er Hyundai Getz det oplagte valg. Den er 30 centimeter længere end de tre andre, og den er 20 centimeter bredere end Suzuki Alto. Og bagagerummet er dobbelt så stort som i Kia Picanto. Pladsen på bagsædet er derfor også kvartettens bedste, men det er lidt besværligt at komme derom i den tredørs testbil. Og Getz 1,1 fås kun med tre døre - skal den være femdørs skal man op i en 1,3-model til 138.000 kroner. En anden ulempe: Stolpen, hvor sikkerhedsselen hænger, sidder meget langt tilbage, så man skal virkelig strække sig for at nå den. Man sidder dejligt i faste sæder. Instrumentbordet er ukompliceret, men heller ikke alt for spændende. Et plus til elspejlene, et minus til den primitive radio. Testkører Sindal måtte skubbe sædet en del frem for at sidde ordentligt, og det betød, at hun skrabede venstre skinneben mod den opbevaringshylde, der sidder under rattet. Det skete også i Hyundai Matrix, da vi testede MPV-biler for nogle måneder siden. 60:40-splitbagsædet er meget let at lægge ned, og det kommer længere ned end f.eks. i Picanto. Og noget, der luner i hverdagen: solbrilleholder til føreren, kopholdere i midterkonsollen, billetholder i solskærmen, jakkekrog bag på passagersædet. De bageste nakkestøtter stjæler en god bid af udsynet, men der er gode, store sidespejle, som dog mangler et vidvinkelfelt i at være helt perfekte. Motoren er spændt hårdt for, og den skal virkelig prygles for at komme op på motorvejsfart, men bortset fra lidt resonanser omkring 4.000 omdrejninger er motoren lydsvag nok. Fint gearskifte, hurtigt og præcist, hvorimod styretøjet er for letgående til at give den helt rigtige føling med forhjulenes opførsel. Hyundai Getz er kvartettens eneste uden en egentlig nybilsgaranti - her må man nøjes med tre års reklamationsret.