Egentlig er der ikke noget ekstraordinært over Chevrolet Nubira i stationcarudgaven. Men folk kigger alligevel en ekstra gang på bilen, når den passerer, og tænker givetvis, om det nu kan passe. Og ja, det passer. Bilen, der tidligere var kendt under koreanske Daewoo, har taget navneforandring til amerikanske Chevrolet - begge mærker er en del af General Motors- koncernen, GM. Navneoperationen gør nu hverken bilen mindre koreansk eller mere amerikansk. Chevrolet Nubira udvikles og produceres fortsat i Korea. Derfor er der også fortsat tale om en snusfornuftig og relativ prisbillig bil, sådan som vi har lært koreanerne at kende herhjemme. Og sådan som amerikanerne i øvrigt kender deres eget Chevrolet-mærke. Jeg har før skrevet, at koreanerne springer adskillige trin op ad udviklingsstigen, hver gang, der kommer en ny model. Med Chevrolet Nubira føles det ikke helt sådan, måske fordi mærket nu er nået op i et naturligt leje. Man skal sige, at Chevrolet Nubira føles som en skrabet Opel (også en del af GM), hvilket et eller andet sted også er dens plads i modelhierarkiet. Det skal ikke forstås sådan, at kvaliteten på Chevrolet Nubira halter efter en Opel. Sådan føles det ikke. Lån fra Opel Forskellene består mere i, at materialevalget er knap så lækkert, selv om der oplagt er lånt fra Opels komponentkasse forskellige steder i kabinen. Det tekniske og betjeningsmæssige raffinement knap så højt og udstyret knap så rigeligt. Og så er standarden på den passive og aktive sikkerhed en klasse under. I det daglige er det de små ting, der afslører forskellene til dyrere biler. Det er f.eks., at bagrudevaskeren kun har en hastighed - alt for høj. Og når en kold vintermorgen afslører en mangelfuld afdugningskapacitet i ventilationssystemet, eller når der mangler ratindbygget fjernbetjening af radio/cd afspilleren med de urimeligt små knapper. Bortset fra billigindtrykket nogle få steder, virker Chevrolet Nubira stationcar som en solid, konservativ designet hverdagsbil. Ja man kan næsten kalde den for den moderne husmandsbil. Førerpladsen overrasker ved at byde på stor rummelighed, solid nakkestøtte og med gode muligheder for at finde en god kørestilling på trods af, at rattet ikke kan justeres i længden. På de bageste pladser er rummeligheden middel, og det samme gælder bagagerummet, der dog er regulært indrettet. Politikens testbil var udstyret med en 1,6 liters benzinmotor med 109 hestekræfter og såkaldt SX-udstyr til 10.000 kr. - aircondition, afkølet handskerum og diverse ekstra opbevaringsrum. Basisudgaven hedder SE. Den findes også med en 1,8 liters benzinmotor med 122 hestekræfter og CDX-udstyr (f.eks. lændestøtte foran, midterarmlæn bagi og regnsensor) Lidt støjende 1,6-motoren gør det fint og udmærker sig endda ved at have masser af bundtræk. Til gengæld bliver den noget mere anstrengt og støjende ved høje hastigheder. Det manglende mekaniske raffinement giver sig også udslag i, at gearkasse og gearskifte videreformidler en masse vibrationer og lyde op til kabinen. På den passive sikkerhed må man i Nubira nøjes med fire airbags, hvor dyrere biler som regel har seks. Desuden mangler det det elektroniske stabilitetsprogram, ESP, som højner den aktive køresikkerhed. Systemet kan heller ikke købes som ekstraudstyr. Prisen på cirka 198.000 kr. for 1,6 SX betyder, at Chevrolet Nubira stationcar er et fornuftigt køb i den nedre ende af sit segment. Samlet kan man konkludere, at brugsværdien er høj, men den mangler teknisk raffinement og sikkerhedsudstyret er beskedent. lars.ole.locke@pol.dk