Ingen har nogensinde påstået, at en klassisk Jeep skulle være en komfortabel køremaskine. Måske nok maskine, men komfortabel, nej. Det har den klassiske, amerikanske producent af firehjulstrækkere arbejdet hårdt på at ændre de seneste år. Storebror Grand Cherokee er i dag en firehjulstrækker i luksusklassen, men lillebror, Cherokee, der nedstammer i lige linje fra Willys klassiske Jeep, er stadig mere arbejdshest end en forfinet dressurhest. Og selv om Jeep nu sender seneste opdaterede version af Cherokee i en særlig sports van-udgave på markedet, så er det fortsat en arbejdshest, man får, når man investerer i den mindste Jeep. Modellen kommer godt nok med en række designmodificeringer, men ellers ligner den sit gamle jeg. En af de nye ting i bilen er den såkaldte CRD-dieselmotor. Den er på 2,8 liter, ligesom den gamle, men loves at være af en moderne udgave og med ekstra støjdæmpninger indbygget. De er svære at mærke - endsige høre. Kraftig støj Den helt store anke efter en uges kørsel i den lille firehjulstrækker er nemlig netop dieselmotoren, som Jeep har arvet fra Mercedes. Den burde aldrig have været puttet i bilen. Den støjer ganske forfærdeligt. Ved tomgang og bykørsel er det simpelthen ubehageligt at høre på motoren, der helt mangler den gang- og lydkultur, som de moderne dieselmotorer ellers har fået de seneste år, og som efterhånden er ved at være faste ingredienser i konkurrenternes bud på sammenlignelige firehjulstrækkere. Det er synd med den støjende dieselmotor, for ellers har den lille Jeep ganske mange kvaliteter. En ting er, at den har sjæl og egenart i designet, noget andet er, at Jeep har fået bedre styr på forarbejdningen, som virker o.k. Samtidig er Jeep Cherokee særdeles anvendelig - måske især for landmanden eller den lille håndværksmester, der har overladt varevognen til svenden og nu selv kan køre rundt i en firehjulstrækker på gule plader og med tilstrækkelig plads til det meste værktøj. Interiøret er velfungerende, måske fordi det virker, som om Jeep har arvet en række af de sorte plastikknapper og kontakter, som japanske bilfabrikker alle brugte i deres biler fra de tidlige 1990'ere. Plastikkvaliteten er i orden, om end til den grove side, men det er jo også en bil, der skal kunne tåle at blive brugt. Vrider sig frem Jeep Cherokee er ingen stor køreteknisk oplevelse. Bilen har været skældt ud for at være urolig på ujævn vej og ganske påvirkelig af vinden. Det billede svarer ganske godt til vores oplevelse. På en ellers ganske jævn dansk motorvej af god standard vrider firehjulstrækkeren sig nærmest frem på de store bløde hjul. Den kræver ganske mange korrektioner af rattet og er for urolig. Det samme gør sig gældende på småveje, hvor køreegenskaberne i sving og kurver hurtigt når de yderste grænser. Vi havde ikke mulighed for at prøve Jeepen i sit rette element, terrænet. Det er ellers her, at Jeep traditionelt har sine styrker - i modsætning til flere af sine nytilkomne konkurrenter, der gør sig bedst med fast grund under dækkene. Problemet for Jeep er imidlertid, at langt de færreste firehjulstrækkere nogensinde kommer ud i terrænet, og at de derfor skal gøre sig på fast vej og i bytrafikken. Dér mangler Jeep Cherokee ganske meget for at matche de bedste af konkurrenterne. peter.benson@pol.dk