En bil, som verden ikke har set magen til, er efter års pinefuld udvikling omsider køreklar. Det er Bugatti Veyron 16.4, som kan blære sig med titlen af verdens hurtigste gadebil: topfart 407 km/t. Pris på danske plader: omkring 25 millioner kroner. Det er VW, der hermed står for den anden genoplivning af mærket Bugatti, der havde sin første levetid - og storhedstid - fra begyndelsen af 1900-tallet op til Anden Verdenskrig. De biler, franskmanden Ettore Bugatti dengang byggede, blev af deres samtid sikkert anset for at være lige så vanvittige som det nuværende 400 km/t-monster, men Bugatti konstruerede også overlegne racerbiler, som stadig vækker respekt. I starten af 1990'erne forsøgte et ret uigennemskueligt konsortium af kendte og ukendte pengemænd at puste nyt liv i Bugatti. Det skete med sportsvognen EB 110, som der blev solgt omkring 100 eksemplarer af - hvorefter foretagendet krakkede. Bugattis 3. liv Nu er det som sagt VW, der vil give Bugatti sit 3. liv. Indtil videre må det have kostet utallige millioner euro at komme så langt. Det var den forrige VW-boss Ferdinand Piëch, der afgjorde nøgletallene: 1001 hk, topfart 400 km/t. Designet blev lagt fast på et meget tidligt tidspunkt, og det betød senere, at det ikke var muligt at skære endnu et par kølegitre ud for at få ekstra køling til bremser og motor. Første prototype blev vist i 1999, og gang på gang har den seneste Bugatti været meldt køreklar for så igen at forsvinde ind i udviklingsafdelingens tusmørke. Efter hvad vi har læst os til, har det især været problemet med køling, der har været problemet. Vi tror gerne, at en 16-cylindret motor, der kaster 1.001 hestekræfter af sig, kan give lidt varme i et trangt motorrum. Indtil videre er det kun meget få ud over fabrikkens egne folk, der har siddet bag rattet af dette fartuhyre. Ved et nyligt VW-arrangement i Tyskland talte LørdagsLiv med en af fabrikkens folk, der har fulgt Bugatti-udviklingen lidt på sidelinjen. En af hans kolleger blev inviteret til at deltage i de afsluttende testkørsler i bilen. De fandt sted et på ikke nærmere defineret sted, men han skulle i hvert fald tage en flyver for at komme derhen. »Har du nu husket luftsygepillerne«, lød et spørgsmål fra en af de VW-folk, der stod for testarrangementet. »Nej, nej, dem behøver jeg slet ikke. Jeg har aldrig problemer, når jeg er ude at flyve«, svarede vor kække testkører-in-spe. »Det er ikke flyveturen, jeg taler om. Du får brug for dem, når du skal ud at køre i bilen«, lød det tørt. En af øvelserne i udviklingen af bremserne i Bugatti Veyron bestod nemlig i accelerere fra 0-300 km/t, knalde bremserne i, op på 300 km/t igen, knalde bremserne i - 20 gange i træk. Derefter skulle der helst ikke være noget at mærke på bremserne, men det kan ikke udelukkes, at testkøreren kom til at smage sin morgenmad igen. Bugattien klarer accelerationen fra 0-300 km/t på 16,7 sekunder, og den efterfølgende opbremsning må omtrent føles som at køre ind i en betonmur. Ud over store kulfiberbremser på alle fire hjul har Bugatti Veyron et stort luftskjold bagude, der vipper op ved kraftig opbremsning. Kun en version En Bugatti Veyron er stort set håndbygget. Det var den også i gamle dage, og dengang blev der i høj grad taget hensyn til kundens ønsker. Det gør der også i dag - men kun med hensyn til farven. Den kan kunden bestemme, men så heller ikke ret meget mere. En undtagelse: Sædernes facon og størrelse kan tilpasses den enkelte kunde. Med i prisen er bl.a. et navigationsanlæg og lydanlæg af mærket Burmester samt naturligvis klimaanlæg. Det stjæler dog også kræfter. Det erfarede bladet Auto, Motor und Sport, der har prøvekørt uhyret på et af VW's afspærrede testområder. I de første forsøg lykkedes det 'kun' at komme op omkring 397 km/t - så slukkede chaufføren for klimaanlægget, og så rundede bilen lige akkurat de 400 km/t. Føreren kigger på fem runde instrumenter. I midten en omdrejningstæller og derudover et speedometer, der rækker til 450 km/t, kølevandstermometer og en benzinmåler til en tank på 100 liter. Det lyder af meget, men når det går for fuld skrue, kører Bugattien én kilometer per liter. Desuden en lille gimmick: en hestekraftsviser. Den viser, hvor mange af de 1.001 hypper der til enhver tid er i tjeneste. For at køre f.eks. 250 km/t har man 'kun' brug for 271 hk. For overhovedet at komme på talefod med en Bugatti-sælger skal man præstere en udbetaling på 300.000 euro (cirka 2,2 millioner kroner). Og forvent ikke, at bilen vil være udstillet hos den lokale VW-forhandler. Det bliver formentlig sådan, at der kun vil være én forhandler i hele Europa, sandsynligvis i Berlin. Men for kundekredsen vil det næppe være noget problem - de tager bare den private jet. allan.graubaek@pol.dk