Der er tre ting i denne verden, hvis facon det næsten er umuligt at lave om på, endsige forbedre: Coca-Cola-flasken, den originale Land Rover og den originale Jeep. Så når der nu er premiere på den 'helt nye' Jeep Wrangler, så skal det også tages med et lille forbehold. Den er nemlig præcis magen til forgængeren. Den har nøjagtig samme kølergrill og samme profil med de kraftigt markerede skærme. Men noget er der selvfølgelig sket, når Jeep nu kalder den 'all new'. Den er da også lidt længere og lidt bredere, og taget består af et antal separate paneler, som let kan pilles af, så man forvandler bilen fra lukket til åben. Og nok er det en bil, der er udtænkt under Anden Verdenskrig, men nu er den forsynet med en moderne detalje som ESP-system. Terrænegenskaberne er med garanti også stadig helt på toppen. Det gælder med samme garanti ikke for en anden Jeep, der skulle komme til Danmark i løbet af dette år. Jeep med snyd Jeep Compass er muligvis mærkets mest civiliserede model, men den bryder så sandelig også et par Jeep-tabuer. F.eks. har den ikke reduktionsgear, som er forudsætning for seriøs terrænkørsel. Og faktisk har den ikke altid firehjulstræk, men kan også fås med træk kun på forhjulene. Det kan ses som et tegn på, at Jeep gerne vil i kontakt med mere almindelige bilkøbere, som måske kan bruge Jeep Compass som alternativ til en traditionel stationcar. Den måler 4,40 meter og tilbyder derfor ubesværet plads både for og bag. I Danmark burde den også kunne blive en mulighed på gule plader. Men lad hellere være med at køre til træf i Jeep-klubben, hvis du vælger en Compass med forhjulstræk. Så bliver du bare til grin. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























