Diesel og BMW går meget godt i spænd. I hvert fald i den nuværende 3-serie, hvor hver 3. køber i Danmark vælger en dieselmodel, som har sine fordele og ganske enkelte ulemper. Vi har oplevet begge dele i ugens testbil, BMW 320d Touring - og lad os få overstået ulemperne først: Det har noget med lyden at gøre. Køber man en BMW til over en halv million kroner, forventer de fleste at blive mødt af den søde snurren fra en sekscylindret motor ude foran. Og det er der ikke noget af her i 320d. Bevares, det er en kultiveret dieselmotor, men den klaprer lidt i ny og næ. Til gengæld får man en fortrinlig brændstoføkonomi. BMW lover 17 km per liter, og det kan sikkert også lade sig gøre ved en langtur i moderat tempo. Vi opnåede omkring 14,5 km per liter målt over 400 kilometer med en del småture og koldstarter. Partikelfilter er standard. Overflod af kræfter Kræfter er der ingen mangel på. 163 hk og et særdeles velvoksent drejningsmoment på 340 newtonmeter er imponerende tal for en motor på 2,0 liter. Bilen sætter da også gerne i gang med et gevaldigt skub, og indimellem kan det næsten være svært at følge med i gearskiftene. Selve gearskiftet er i øvrigt ikke noget at råbe hurra for. Det har lidt slaskede og upræcise bevægelser, men skal jo på grund af motorens store trækkraft heller ikke bruges så meget. Forsæderne har en meget virksom højdejustering. I laveste position er de så langt nede, at man føler sig hensat til en sportsvogn, men i mere normal højde hænger tingene bedre sammen. Det er dog lettere uforståeligt, at BMW stadig holder fast i de klodsede reguleringshåndtag, der sidder på siden af sædet, og som ikke engang kan justere ryglænet trinløst. Måske er det for at lokke kunderne til at betale for eljustering af sæderne. Føreren har ubesværet udsyn over et sæt fine instrumenter og i øvrigt ikke ret mange knapper. En BMW 3-serie er nemlig en uhyre skrabet affære, når det gælder komfortudstyr. Ingen sædevarme, ingen fartpilot, men sært nok hele to forbrugsmålere. Den gode: en computer, der kan regne gennemsnitforbruget ud, og den overflødige: en måler, der viser det øjeblikkelige forbrug. Den sidste så vi gerne erstattet med et kølevandstermometer. En dårligt udtænkt detalje: 12 V-stikket til diverse apparater sidder i småtingsboksen mellem forsæderne. Det er især dumt, når laderen til en GPS-navigator, der jo skal sidde oppe i forruden, sættes i. Så er kablet spændt ud som en tørresnor tværs gennem kabinen og kommer hyppigt i vejen ved gearskift. Sikkerhedsudstyret er derimod helt i top, og bremserne er kolossalt effektive. De bider hårdt fra sig, så det er let at opnå det maksimale bremsetryk i en katastrofesituation. Styr på bagenden I en BMW bruger man forhjulene til at styre med og baghjulene til at trække med. Med så megen motorkraft, som der her er til rådighed, er det så absolut en fordel, at de to ting er skilt ad. Baghjulstrækket er dæmpet af så meget elektronik, at der ikke er fare for, at halen slår uønsket ud. Styretøjet er ret tungt, men giver en dejlig føling med forhjulenes gøren og laden. Ikke en gang sidevind bider specielt hårdt på bilen. Alle modeller i BMW's 3-serie kører på særlige dæk, der kan køre videre i punkteret tilstand - såkaldte 'Run Flat'-dæk. På en 320d er 16-tommers fælge standard, men fælgene på testbilen var vokset til 17 tommer, og de efterlod mildest talt et uheldigt indtryk. Dækkene følger nemlig i ekstrem grad alle former ujævnheder i asfalten, så især ved lav fart skal man holde godt fast i tømmerne - ellers er bilen pludselig ved at skifte kurs. Til sidst skulle vi måske lige påpege, at man altså ikke får overvældende meget plads i bilen, selv om den er en slags stationcar. Men det synes ikke i alvorlig grad at genere køberne. allan.graubaek@pol.dk