Naturligvis forpligter det lidt ud over det sædvanlige at blive kåret til Årets bil i Europa. Spørgsmålet er så bare, om den nye Renault Clio III, der løb med den prestigefyldte Årets bil-titel i 2006, har det, der skal til for at hæve sig op over konkurrenterne. En uges testkørsel i Renault Clio III med en benzinmotor på 1,6 liter og med 110 hestekræfter, efterlader indtrykket af en vellykket og letkørt familiebil, som på nogle punkter skiller sig positivt ud fra mængden, men som også har nogle svipsere. Lidt ærgerligt er det så bare, at det allerførste indtryk af den nye Clio faktisk var lidt skuffende. Det første, man bider mærke i, er nemlig et irriterende knoklet gearskifte, lyden af bildøre, der smækker med en blikket lyd, og indvendige dørgreb af plastik, der virker alt andet end solide. Men heldigvis var der jo en hel uge til at lære familiens nye praktiske franskmand lidt bedre at kende. Og som tiden gik, kørte den sig gevaldigt op. Faktisk tog den så effektivt revanche, at titlen Årets bil giver god mening. Mere rummelig Hvad er så styrkerne ? Først og fremmest er Renault Clio III vokset pænt i størrelse sammenlignet med den gamle Renault Clio - en model, der foreløbig lever side om side med den nye model i Renaults program og til markant lavere priser end den nye store Clio. Clio III byder således på masser af plads, hvilket især gør sig gældende på de forreste sæder. De største voksne vil nok føle det lidt trangt på bagsæderne, men overordnet set er pladsforholdene absolut fine. Bagagerummet er med et volumen på 288 liter ikke verdens største, men til gengæld er det meget regulært, og lægger man splitbagsæderne ned, er der hele 1.038 liter til rådighed. Det er også helt i orden. Der er et tydeligt stænk fransk anderledes indretning over førerpladsens greb og kontakter. Eksempelvis sidder kontakterne til betjeningen af lygter, viskere, kørecomputeren og lydanlægget som små afsavede stilke på ratstammen og kan betjenes fingerspidserne. I begyndelsen virker det ret underligt, men efter en uge er jeg overbevist om, at det faktisk er ret smart. Underlige placeringer Indretningen har dog også nogle oplagte svipsere. For eksempel kan rattet kun justeres i højden og ikke længden. Og hvorfor skal knappen til sædevarmen sidde så tæt på dørbeklædningen, at man dårligt kan få hånden derned? Og skal de to forreste kopholdere absolut sidde lige præcis foran gearstangen, så det er besværligt at bruge dem? Renault Clio III er, hvis man lige ser bort fra det knoklede gearskifte, utrolig let at køre. Først og fremmest fordi servostyretøjet er meget letgående, og vendediameteren er meget lille, hvilket giver et stort plus, når man skal manøvrere på parkeringspladsen. Og så er der noget dynamisk over at køre Renault Clio III. Motoren er kvik, kommer hurtigt op i omdrejninger, og bilen kalder i det hele taget på en sportslig kørestil. Ved lave omdrejninger er motoren meget, meget tyst, men når man op i motorvejshastigheder, fra 110 km/t og opefter, er der tydelig larm fra motorrummet - også for meget larm. Sikker familiebil Med en pris på 208.000 kroner er Renault Clio III 1,6 ikke nogen decideret billig bil i sin klasse. Så hvis man ser sig lun på den, men synes 1,6'eren er for dyr, findes der desværre ikke nogen gylden middelvej. Man er nødt til at gå helt ned i indgangsmodellen med den lille 1,2-liters benzinmotor. Den koster så til gengæld 40.000 kroner mindre. Udstyrsmæssigt udmærker den nye Renault Clio III sig ved et højt niveau i sikkerhedsudstyret. Der er både seks airbags og ESP-system med i prisen. Alt i alt er den nye Renault Clio III en velfungerende og rummelig familiebil, med nogle få - irriterende - svipsere i indretning og funktion.