Den er så lille, at den næsten kan stå på tværs i min garage. Alligevel lykkedes det at drage på udflugt med forsædepassager og to småpiger på bagsædet - vel at mærke uden at nogen brokkede sig over pladsen. For nok er Citroën C1 ganske lille - 3,43 meter, men den er både kvik og charmerende og klarer sig fint selv uden for sit normale bynære miljø. En så lille bil som Citroën C1 skal være billig, det giver vist sig selv. Og netop der kan C1 få problemer. Vi prøvede en femdørs Prestigemodel, dvs. med lidt ekstra luksus. Den løber alt i alt op i en regning på 130.370 kroner inklusive levering. En ting er, at den pris skal sættes i forhold til små konkurrenter som Fiat Ciao og Hyundai Getz. Men når en tredørs Ford Fiesta kan fås til noget nær det samme, så må det få liebhavere til en bil i ministørrelsen til at tænke sig om en ekstra gang. For det er ikke mange ekstra kroner, der skal på bordet, før man kan få mere bil - både direkte og i overført betydning, for nogenlunde de samme penge. Det er bestemt ikke nogen dårlig bil, Citroën har skabt. Eller skabt og skabt, den er lavet i et tæt samarbejde mellem Citroën, Toyota og Peugeot, de bygges på den samme nye fabrik i Tjekkiet, og de tre udgaver, C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo, er på nær en gang pyntelak og lidt forskelligfarvede fjer identiske. Men Citroën er ikke en dårlig repræsentant for det nye samarbejde. Til bylivet Bilen er først og fremmest skabt til livet i og tæt på byerne. Den model, vi prøvede, var udstyret med en trecylindret benzinmotor på 1,1 liter med 68 hk, men bilen fås også med en 1,4-liters dieselmotor. I benzinudgaven er det de tre cylindre, der gør bilen til noget særligt. Den roterer hurtigt og med den indbyggede ubalance, som er sædvanlig i tre- og femcylindrede biler. Til tider kan man mærke en svag vibreren i bil og gearstang, men motoren er både omdrejningsvillig og lyder af mere, end den er, lidt ligesom en skødehund, der gør og knurrer som en bulldog. C1 er som skabt til byen. Den snurrer nærmest rundt på en tallerken med sin vendediameter på blot 4,75 meter fra kantsten til kantsten. Den parkerer lovligt på steder, som bilejere normalt ikke ville drømme om at klemme sig ind, og den kører kvikt og med nydeligt kraftoverskud, når man kæmper om pladsen i den tætpakkede by. Nærmest sjov På småvejene er C1 nærmest sjov. Den styrer præcist, motorlyden er tydelig og nærmest dybt brummende, og kun en noget upræcis gearkasse trækker ned. På landevejen klarer C1 sig udmærket, specielt når der kun er chaufføren at bære på. Med fuld last kan man mærke, at den lille motor skal hænge i. Alligevel er støjniveauet godkendt. Værre lyder det på motorvejen, hvor motorstøjen er tydelig, mens rulle- og vindstøjen er mere beskeden. Den lille bil klarer sig dog fint omkring de danske hastighedsgrænser, så længe den ikke er lastet for tungt. Enkelhed dominerer Der er sparet grundigt på indretningen for at holde priserne nede på C1. I bagagerummet løftes hattehylden blot med en snor. Mange flader, også i selve kabinen, er blot malet metal, og plastikkvaliteten er skiftende. Visse steder er den fin og nubret. Andre steder hård og ikke på niveau. Det samme kan siges om instrumenteringen. Den er meget basal, men virker. Kontakterne fungerer udmærket, men så er der nogle steder, f.eks. skydeknapperne til ventilationen, hvor producenten har sprunget over det laveste gærde. Der er også sparet på siddekomforten. I sig selv er sædet fast og behageligt. Men det mangler i den grad sidestøtte, hvis man skal hurtigt om hjørnet. Samtidig er det lidt for kort til at gøre de længere ture behagelige. Alt i alt er C1 en lille charmerende bil, med gode køreegenskaber og indbygget charme. Desværre er prisen i den høje ende, det samme er støjniveauet, og så er der sparet for meget visse steder i kabinen.