Egentlig burde det være helt håbløst at stoppe en benzinmotor på kun 1,4 liter ned i en så stor børnecontainer som VW Touran - og da især, når bilen som standard er udstyret med syv sæder. Men det går nu nok i dette tilfælde, for motoren har nemlig tilnavnet Twincharger. Det dækker over, at den både har turbolader og kompressor. Normalt plejer man at nøjes med den ene af slagsen, hvis man vil give en motor kunstigt åndedræt og dermed flere hestekræfter. VW vover forsøget, som vist aldrig har været prøvet før. Det betyder, at den lille 1,4 liters motor yder 140 hk, men samtidig skulle den trække omtrent så kraftigt som en dieselmotor fra lave omdrejninger. Og endelig skulle have et benzinforbrug på 13,5 km per liter. To gange krafttilskud En Twincharger-motor fungerer således: Ved lave omdrejninger trækker motoren rent mekanisk kompressoren, som yder et mærkbart krafttilskud. Ved lidt højere omdrejninger kobles kompressoren fra - godt det samme, for her begynder den for alvor at sluge hestekræfter. I stedet tager turboladeren over, og den drives helt 'gratis' af udstødningsluften og giver den overlegne motorkraft ved høje omdrejninger. Vi har endnu ikke prøvet en Twincharger, men ifølge udenlandske bilblade fungerer det ganske overbevisende. Man kan så kun håbe, at den avancerede mekanik også er holdbar. På hvide plader koster VW Touran 1,4 TSI Twincharger ca. 345.000 kroner. Normalt betaler man ekstra for de to bageste sæder (altså sæde 6 og 7), men i en kort periode følger de gratis med.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak