Allerede på afstand ser man, at Ford Galaxy er noget specielt. Den er så høj, at den rager op over de andre biler på parkeringspladsen. Og det er en bil med et usædvanligt store ruder.
Derfor er det en smal sag at bakke ud fra en p-plads. Udsynet i alle retninger er perfekt. Der er bakkamera i testbilen, men det er nærmest overflødigt. Stolperne hele vejen rundt er ret smalle og tager derfor ikke ret meget udsyn. På den måde glemmer man næsten, at Ford Galaxy er en fuldvoksen syvsædersbil, der fylder ganske meget i gadebilledet og på parkeringspladserne.



























