Udseendet er elegant, og funktionerne er upåklagelige i Navigon 2110, der oven i købet placerer sig i den billige ende af markedet. Selve kassen kan endda være enten sort eller hvid og er dækket af blank lak, som dog ikke giver reflekser i sollys. Nok så vigtigt: Betjeningen er simpel og logisk, og selve skærmbilledet fremstår tydeligt både i dagslys og i mørke. Skærmen kan dårligt være mindre, end den er, og det betyder, at nogle af de sekundære oplysninger – afstand til målet, ankomsttid etc. – står med så lille skrift, at det er svært at aflæse. Til gengæld er der en meget tydelig pilemarkering af næste manøvre, så føreren er aldrig i tvivl om, hvad der venter forude. For nogle måneder siden prøvede vi topmodellen hos Navigon, 7110, og den var udstyret med en cirka 25 centimeter lang holder, der ofte hensatte apparatet i en sand rystedans. Den billigere model her er heldigvis udstyret med en normal holder, og der optræder aldrig bare den mindste rystelse eller vibration. Et tydeligt bevis på, at mindre kan være mere. Under en køretur oplevede vi dog et fænomen, som ellers burde høre fortiden til: nemlig at skærmbilledet frøs og slet ikke bevægede sig i takt med bilen. Alle former for klik på skærmen var forgæves, men heldigvis kan apparatet nødstartes på ’reset’-knappen. Og efter et par minutters opstart kørte det igen. Egentlig har vi intet negativt at sige om Navigon 2110. Måske er prisen en anelse for høj, da Garmin sælger Nüvi 250, et apparat med stort set tilsvarende egenskaber, til kun 1.500 kroner, 700 kroner under den vejledende pris på Navigon 2110.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø