Da videoen for første gang gjorde det muligt at trykke optag og se en tv-udsendelse en anden dag, var der tale om en revolution.
Det samme kan siges om dengang, magnetbåndsrullerne i deres sorte plastikkassetter gjorde optagelser fra bryllupper og børnefødselsdage, som før havde været smalfilmsentusiasternes domæne, til hvermandseje.
Men usete tv-programmer hober sig op og fylder sammen med timevis af optagelser, der aldrig bliver vist, fordi der er for meget uredigeret fyld mellem guldkornene. Det er slut nu.




























