Hjulkrone er velkendt, men mest blomsterne, der enten er himmelblå eller hvide og pynter i salaten uden at kunne fremvise den helt store smag. En svag, men delikat agurkesmag er, hvad det kan blive til, men fint er det bestemt. Det er flotte store planter, som sår sig selv, hvis de får lov. Jeg lader mine gøre, hvad de vil, medmindre de står meget i vejen. Der er ingen grund til at forkultivere dem, de skal bare sås, de skal nok komme op med deres karakteristiske stikkende store kimblade. De kan sås frem til 1. august. Hvad der derimod først for nylig er gået op for mig er, at hjulkronebladene er mindst lige så interessante: De smager af østers. Ikke på sådan en pjevset, hen i nærheden-agtig måde, men simpelthen skarpt og klokkeklart. Man skal bruge dem unge, ellers bliver de for stikkende. Det er meget, meget interessant i alle sammenhænge, hvor man gerne vil have havsmagen, til fisk, muslinger, salater med fisk, skaldyr eller bare i en blandet grøn salat.