Danmark er langt bagud for andre europæiske storbyer, når det gælder om at have gode toiletforhold.
Beboerne i 24.400 danske boliger må en tur på trappen eller i kælderen, når de skal på toilettet, skriver nyhedsbureauet newspaq.
Værst ser det ud i København. Her er 7.147 lejligheder uden eget toilet - det er langt flere end i andre europæiske storbyer, oplyser Hedvig Vestergaard, der er seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.




























