Som de fleste af Nokias mobiler er N78 bristefærdig af avancerede funktioner, men stadig pakket ind i et konservativt design og gammelkendt brugerflade.
Ser man bort fra telefonens små taster, er GPS-funktionen i N78 en tiltrængt videreudvikling af Nokia Maps, der i sin version 2.0 fungerer klart mere stabilt og logisk.
I det mindste crasher programmet ikke længere, som på Nokia N95.
Lynhurtig vej til sushi GPS-funktionen er lynhurtig, og går man under åben himmel, finder telefonen ens position på under 20 sekunder. Befinder man sig derimod indendøre, kan man få lov at vente, til batteriet går dødt, for N78 kræver et ægte GPS-signal, før den viser vej. Når satellitterne har spottet én, kan man nemt søge efter interessepunkter i nærheden, opdelt i kategorier som transport, overnatning og indkøb, men der findes heldigvis også en fri nøgleordssøgning, så man kan finde eksempelvis ‘pizza’ eller ‘sushi’.




























