Kombinationen af dansk lyd og britiske biler ligger på ny lunt i svinget, når det gælder markant branding af deres navn.
Radio- og tv-producenten Bang & Olufsen kommer ind på fjerdepladsen i en stor undersøgelse af særlige mærkevarer, den såkaldte CoolBrand-undersøgelse, oplyser virksomheden. Selskabet forsvarer dermed en fjerdeplads fra sidste år, skriver Ritzau.
For tredje år i træk tager bilmærket Aston Martin, der i øvrigt er samarbejdspartner med B&O, førstepladsen.




























