Politiet har længe efterlyst, at designermøbler får serienumre, som man kender det fra cyklernes stelnummer.
Og nu er møbelfirmaet Fritz Hansen, der står bag møbelklassikere som Svanen og Ægget, på vej med stelnumre, der kan beskytte de eksklusive møbler mod tyverier. Det skriver dagbladet Børsen onsdag.
»Vi vil på sigt forsøge at påføre seienummer på alle vores møbler, når vi får produktionsprocessen tilpasset«, siger Fritz Hansens pressechef, Jan Helleskov.




























