Kakerlakker stortrives i danske boliger. Det var forsikringsselskabet Codan og samarbejdspartneren ISS Skadedyrssikring enige om i en pressemeddelelse i denne uge.
Men der er ikke belæg for påstanden om, at kakerlakker er på fremmarch i danske boliger. Hverken skadedyrsbekæmpere eller Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr - det tidligere Statens Skadedyrslaboratorium - kan nikke genkendende til påstanden.




























