»Øh ... Det ved jeg ikke«. Det er svaret fra mange danskere, når spørgsmålene drejer sig om et emne så diffust som el. Det er også svaret fra Mads B. Pedersen, da han bliver spurgt om, hvilket elselskab han har. Han tror nok, det er Dong. »Jeg har ikke planer om at skifte elselskab, men jeg ved heller ikke ret meget om, hvordan man skifter«, siger den 26-årige studerende. Han er faktisk også ligeglad, siger han, da Politiken følger gadesælgerne fra elselskabet Natur Energi. Hver femte dansker er uvidende En undersøgelse fra Capacent Epinion viser, at hver femte dansker er uvidende om, hvordan man skifter elselskab.
Halvdelen kan ikke overskue at skifte, fordi de ikke kan gennemskue elpriserne. Den indstilling sørger for, at el-markedet, der i 2003 blev liberaliseret, stadig er fastfrosset i en monopollignende tilstand, hvor kun omkring to procent af forbrugerne har skiftet elselskab. Alternativ til de store selskaber Natur Energi er en af udfordrerne til de gamle monopolselskaber.




























