Nintendo Wii
1-2 spillere
Pegi: 3+
Pris 450 kr.
Et fitness-spil, der kan se dig? Med i æsken til ‘Your Shape’ følger et lille web-kamera, som kobles til Wii-konsollen og nemt stilles oven på fladskærmen – hvorefter du kan træne helt uden brug af forstyrrende Wii-controllere eller balancebræt:
»Det er dejligt ikke at have noget i hænderne, fordi det giver mere frie og naturlige bevægelser under træningen«, siger Lotte Paarup om ‘Your Shape’.
»Ideen med et kamera er kanon, fordi det registrerer dine bevægelser langt bedre end f.eks. EA Active, hvor controlleren skal sidde på låret. Og det er også en stor fordel at kunne se sig selv på skærmen hele tiden, så man laver øvelserne korrekt«.
Det giver ifølge Lotte Paarup generelt bedre instruktioner. Ulempen er, at det kræver en del plads i stuen, da kameraet skal kunne se hele kroppen – omkring 4-5 meters frirum foran fladskærmen.
Skræddersyet træning
Men er det i orden, starter spillet med at skanne ens krop, hvorefter man får en slags kropsdiagnose.





























