Ingen slinger hos Navigon

Lyt til artiklen

Et reelt apparat uden alvorlige svipsere. Navigon 4350 Max er dermed særdeles brugbart, men der er stadig rum for enkelte forbedringer. F.eks. skriften i forskellige infopunkter på skærmen. Den er lidt småt tilmålt de steder, hvor der fortælles om ankomsttidspunkt etc. Der er ellers plads nok på skærmen, der er i bredformat. Holderen er også lidt til den klodsede side. Første gang den tages i brug, skal den samles af adskillige løsdele. Det er selvfølgelig overstået én gang for alle, og holderen er stabil nok, men hvis man har fået den sat på forruden på en måde, så selve GPS’en sidder skævt, så skal den tages helt af og sættes på igen, før man får rettet op på skævheden. Det kan gøres smartere. Ingen drillerier
Indtastning af adresser etc. foregår helt på sædvanlig vis. Altså ingen drillerier som dem, vi mødte i Mio-apparatet. Men Navigon har dog udtænkt én nyskabelse: ’My Routes’. Når man har indtastet en adresse, får man ikke bare ét ruteforslag, men hele tre. I sjældne tilfælde dog kun to. Fidusen er, at det nogle gange kan betale sig at køre en lidt længere rute, som godt kan vise sig at være hurtigere end den korteste. Fornuftigt køb
På kortet kan man granske de tre ruteforslag i grove træk, men det er meget svært at vurdere, hvilken der egentlig er bedst. Funktionen ’My Routes’ kan dog let slås fra, hvis den irriterer mere, end den gavner. Vi har også ganske kort prøvet lillebror Navigon 2310. Den har en mindre skærm, men er til gengæld lidt af et kup til kun omkring 1.000 kroner. Begge apparater kan kun betegnes som fornuftige køb. De nævnte indvendinger trækker ikke voldsomt ned i den samlede vurdering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her