En Regnvandstønde kan erhverves for et par hundrede kroner.
Den kobles typisk på nedløbsrøret fra et tag og udstyres med et overløb, som sender vandet i kloakken, hvis tønden er fyldt. »Man kan få glæde af endnu mere vand ved at opstille flere forbundne tønder og udnytte det faktum, at vand i forbundne kar altid vil stå lige højt. Tønderne kan forbindes med en haveslange, og de behøver ikke at stå i nærheden af hinanden«, forklarer landskabsarkitekt og kampagneleder Lulu Jacobsen. Har man ikke lyst til at kigge på en plastikrædsel af en regnvandstønde, kan den sagtens skjules kreativt bag f.eks. hegn og planter. Man kan også investere i en stor tank på f.eks. 4.000 liter og placere den i et skur, en kælder eller nedgravet i haven. Sådanne tanke skal typisk udstyres med en pumpe. Tilføjer man et særligt anlæg, kan regnvandet bruges til toiletskyl og tøjvask. Men lad være med at vande salaten i køkkenhaven med vand fra tønde eller tank: »Et godt forsigtighedsprincip er kun at vande frugt og grønt, som man koger. Regnvandet er jo først løbet ned over taget og har passeret fugleklatter med potentiel risiko for smitte. Og derefter har det stået en tid i tanken. Man bør heller ikke bruge vand fra tagpaptag, før det er over et år gammelt, da tagpappet kan afgive tjærestoffer til vandet«, råder Lulu Jacobsen.
