På det danske marked er Samsung et nyt navn inden for bærbare computere, men de har godt styr på, hvad de laver, og denne maskine er en fremragende netbook – designet er enkelt uden at være prangende, og den fysiske kvalitet er i orden.
Det er især tastaturet, der imponerer med god plads til fingrene i tastaturet og en umiddelbar god respons for hvert tastetryk, som gør maskinen behagelig at arbejde ved.




























