Der findes gratis alternativer til blindskriftprogrammet ’Keyboard Pro’, men de største ulemper ved dem er, at de er markant mindre velpolerede og kræver mere at sætte sig rigtigt ind i.
Til gengæld er de funderet på et anderledes pædagogisk grundlag, og det behøver slet ikke at være så tosset endda. For eksempel er det Windows-baserede ‘TypeFaster Typing Tutor’ komplet gratis, men har alligevel et imponerende væld af muligheder – f.eks. at man kan bruge det i klassesammenhæng som lærer og selv skræddersy øvelser til eleverne. Samtidig er programmet fuldkommen open source, dvs. at man selv kan få lov at pille ved programmets ’motor’ og ændre den efter forgodtbefindende, hvis man har evnerne og tiden.




























