Sådan kan du bruge urter i maden

Lyt til artiklen

Spiselige blomster
Mange krydderurter springer ud med smukke, duftende og velsmagende blomster, der kan opgradere en salat og få en dessert til at ligne en million. Enten med friske sprøde kronblade eller i den tørrede eller kandiserede udgave.

Kandiserede blomster og blade
Stryg oversiden af blomsterne eller bladene med lidt pasteuriseret æggehvide og dyp dem let i sukker. Lad dem tørre på et stykke papir, opbevar dem i en kagedåse og brug dem som en festlig og poetisk dekoration på kager og desserter.

Urtesalat a la Michelin- stjernekøkken
Lav en elegant lille kryddersalat af bløde urter som basilikum, persille, fennikel, fransk estragon, kørvel og koriander. Vend urterne sammen med et let hjemmelavet olie-krydderurte-eddike-dressing, lige før de serveres. Eller læg dem i hver sin bunke på et fad, så dine gæster selv kan udvælge sig deres helt personlige krydderblanding.

Stræk pestoen med vilde urter
En urtepesto kan strækkes med blade fra brændenælde og skvalderkål, der faktisk kun understøtter den gode smag af f.eks. basilikum og samtidig giver noget fylde.

Pesto på mange måder
En god pesto af mynte eller persille, kørvel og basilikum sætter liv i en gang kogte grøntsager eller pastasalat. Vendt med lidt kryddereddike og olie bliver det til en fremragende dressing til grøn salat.

Katost, Malva. Blomsterne kan bruges som pynt i salater og desserter, de unge bladskud kan lynsteges i wok, de umodne grønne frø smager af hasselnødder, og rødderne kan bruges som suppeurt.

Oregano, Origanum vulgare. Er bl.a. meget brugt som pizzakrydderi og i retter med tomat. Planten er nem at dyrke, og blomsterne er fine i kranse og som fyld i duftpotpourrier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her