Spørgsmål fra læser Carsten Filberth:

Min lille historie kunne jeg godt lide at få en forklaring på – da den både handler om dyr og mennesker – og i hvert fald har den medført, at vi har undret os. Historien: Gør haven forårsklar, tømmer gamle potter, kommer ny plantejord i – og især graver jeg et par store kvadratiske huller, 60 cm dybe, ilægger noget tyk roekuleplast, perforerer med min greb og hakker en del sphagnumsække op og poster hullerne fulde af ugødet sphagnum – meget billig. Derefter jokker jeg rundt i hullerne og tramper lidt sammen. Sådan har jeg lært det af en gammel planteskoleejer. Nu er mine huller klar – planter tre planter i hvert hul. Denne weekend er vi ude igen i haven. Først finder min kone et æg – ligner et hønseæg – i en af vores halve whiskytønder 20 cm nede i blandingsjord med spagnum. Hun driller med, om jeg ikke ville have mit frokostæg. Jeg ser på ægget (tror først, det er kunstigt). Lidt senere har jeg besluttet mig til, at der kun skal være to rododendron i det ene af mine nye bedhuller, så jeg graver ned først med spade og så med fingrene – og 1,5 spadestik nede får jeg i hullet øje på endnu et æg – noget, jeg vil bedømme til at være et gåse- eller et svaneæg! Stor, stor undren. Hvad er dette? Vi sætter os og taler hele dyrerækken igennem – alle mulige ægtransportører/forrådsgemmere ... der er jo ikke mange muligheder blandt de større pattedyr (ræv, mår, grævling – nej – vores humoristnabo tager det ikke alvorligt med forslag om både dinosaurer og varaner). Jeg slår hul på det store æg, må vide, om det er friskt. Det lugter ikke, blommen er perfekt gul. Men der havde ikke ligefrem været gravet op, så det må være en anden vej rundt. Derfor spørger jeg: Kan der på nogen måde komme æg ind i sphagnummen. Jeg havde købt otte 100-liters poser og smidt dem oven i hinanden op i min trailer. De var ikke gået i stykker. Jeg åbner mine sække som en cementarbejder med hjørnet af en skovl eller spade i den ene ende. Kan jeg virkelig have fyldt sphagnum ned i mine huller uden at have set æggene ’på vej ned’ – det er vel nok en mulighed. Hvordan foregår det, når sphagnum havner i store flade sække. Skæres der tykke strimler op, som hakkes af og pakkes? Hvem har lagt disse æg i sphagnummen? Jeg kan da ikke være den eneste, som er ude for dette. Har aldrig før fundet æggerester i poserne. Det kan da ikke være et svaneæg fra en søbred, som når hele vejen uskadt igennem til min have? Og det var et frisk æg! Stor forbavselse, men en pudsig hændelse, også fordi vi finder to æg! SVAR: Det var en meget mærkelig historie! Og jeg har helt bevidst undladt at google eller ringe til mine eksperter, for jeg ved på forhånd, at ingen vil kunne give det gyldige svar. Derimod er spørgsmålet yderst velegnet til det, der også er denne brevkasses formål: at få læserne til at undres og snakke sammen ved morgenbordet om lørdagen. At få halvdelen af Danmark til at diskutere svaneæg i spagnum – det er da stort! Jeg lægger selv ud. Hvis vi går ud fra, at æggene er anbragt, efter at spagnummen er lagt i hullerne, er der stort set kun mår og ilder eller ræv, der kan være gerningsdyret. Når de finder en rede med æg, kan de finde på at gemme dem til senere brug. Transporterer dem forsigtigt til et andet sted og graver dem ned – gerne et sted med blød, behagelig jord. Hvis der er en sø eller en mose i jeres nærhed, kunne denne teori godt passe. Gæs og ænder lægger æg netop nu, og de nævnte rovdyr er eksperter i at finde rederne. Det er mit bud på en forklaring. For jeg tror ikke, at æggene – oven i købet helt friske – kan overleve en tur fra Nordjylland eller Baltikum eller Finland, eller hvor spagnummen nu kommer fra. Og jeg tror slet ikke, at de kommer helskindet igennem tilberedningen, der foregår cirka sådan: I en gammel højmose eller lignende (f.eks. Lille Vildmose i Jylland) renser man et større areal for træer, buske og anden vegetation. Jordbunden består af ren spagnum, og det øverste lag harves-fræses op. Man lader det tørre lidt, hvorefter det skubbes sammen og køres til pakkeriet. Her sørger en maskine for, at spagnummen hældes i sække og presses godt sammen, hvorefter sækken lukkes. Så enkelt er det. I teorien kan der godt være en ande-gåse-rede med æg i det areal, hvor spagnummen harves op. Men at æggene skulle kunne overleve den nævnte proces, forekommer mere end usandsynligt – især sidste fase, hvor der fyldes i sække og presses sammen. Så lad os blive hos den lokale ræv eller mår, selv om andre indspark naturligvis er velkomne. Søren Ryge Petersen