Dampe og lugte gør os bange

Giftdampe. Det er vigtigt at være opmærksom på ubehagelige lugte, der kan indeholde farlige dampe og udløse allergiske reaktioner, hovedpine og kvalme. Arkivfoto.
Giftdampe. Det er vigtigt at være opmærksom på ubehagelige lugte, der kan indeholde farlige dampe og udløse allergiske reaktioner, hovedpine og kvalme. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Når kloakken er blevet tætnet, gulvet hos underboen malet, eller gyllesprederen har spredt sit indhold over naboens mark, kan lugten i boligen blive så slem, at beboerne frygter for deres helbred. Nogle lugte og dampe giver nemlig hovedpine og kvalme eller irriterer slimhinderne og udløser allergiske reaktioner. Når det sker, må giftlinien på Bispebjerg Hospital træde til med rådgivning og et forsøg på at opklare, hvad der udløser dårligdommene. LÆS OGSÅ: Forskere finder høje mængder gift i danske gulvtæpper »Vi hører jævnligt om det på giftlinien, som er en åben rådgivning for mennesker, der føler sig forgiftet. De ringer herind for at spørge, hvad de skal gøre, og om de nu skal dø«, siger overlæge Niels Ebbehøj fra Giftlinjen og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Fornuftigt at reagere
De mængder af en lugt eller dampe, som man udsættes for, er sjældent alvorlige, medmindre man – for eksempel på sin arbejdsplads – påvirkes igen og igen. Alligevel er det fornuftigt at reagere på det, når man får gener. Over telefonen forsøger lægerne at danne sig et indtryk af, hvilket stof personen er blevet påvirket af, og i hvilket omfang. Mange stoffer kan godt give en akut reaktion, som er ubehagelig, uden at på længere sigt at have skadelige virkninger. LÆS OGSÅ: Sød henna-delfin gav Sophie voldsom reaktion »Ofte er de symptomer, folk ringer med, uspecifikke med hovedpine, kløe og svie i øjnene, måske utilpashed og kvalme. Dem kan man kan få af 100 forskellige ting. Derfor er det et spørgsmål om størrelsen af eksponeringen og det tidsmæssige sammenfald, som ligesom afgør, om vi tror, der er en årsagssammenhæng eller ej«, siger overlægen. Kommunen kan gribe ind Når det gælder om at få stoppet forureningen, er det kommunen, du skal have fat i. De er myndighed på området. Sidste år kørte Københavns Kommunes folk ud til sager med dampe, som beboere mente kom fra erhvervsdrivende. »Vi kan ikke på forhånd stille krav til en erhvervsdrivende, der skal have lavet noget på ejendommen. Men vi kan handle på det, hvis det er til gene for beboerne«, siger Henrik Iven, der er miljøtekniker i Københavns Kommunes Center for Miljø. Han understreger, at kommunens folk kan rykke ud med kort varsel. Om aftenen og i weekenderne er der en beredskabsvagt, som tager sig af sagerne. »Ofte er der tale om byggeri, der starter for tidligt i weekenden, med larm og lugtgener til følge«, siger Henrik Iven, som understreger, at erhvervsdrivende kan komme langt med sund fornuft, når de skal have udført arbejde i deres forretning. For eksempel er det en god ide at give ejendommens beboere besked, så de ved, hvad der foregår. Kloakarbejde stinker Typiske klagepunkter er, når underboen har overfladebehandlet eller malet med et kraftigt lugtende produkt. En ekstra kraftig gyllesky vækker gener og uro. Men også kloakarbejde kan medføre en stank af det giftige stof styren. Og her er det svært at opspore, hvor lugten kommer fra. LÆS OGSÅ: 700 ironmænd blev syge af kloakvand »Når kloakkerne bliver utætte, trækker man en stor strømpe inden i dem, blæser den op og sprøjter noget glasfiberagtigt noget på indersiden af strømpen. Det er en rigtig god måde at få kloakkerne tætte på igen. Ulempen ved det er, at det lugter, og at der af og til damper styren op igennem vandlåse i huse og lejligheder. Og så lugter det jo værre end en ulykke, så derfor ringer folk somme tider til os«, siger Niels Ebbehøj. Chancer for ubehag
Styren er mistænkt for at medføre alvorlige arbejdsskader i en sag om vindmøllefabrikken LM Wind Power, men i de mængder, der kan komme op i lejlighederne via vandlåsene, er faren for langvarige skader minimal. Men ubehaget er reelt nok, understreger overlægen, som beskriver, hvordan milliontedele – ppm – af stoffet påvirker kroppen.
LÆS OGSÅ:
Der er kemi i børnejakker og luffer »Man begynder at få gener som slimhindeirritation og hovedpine af styren ned til 5 ppm. Ved flere års eksponering på omkring 10 ppm begynder man at se de første skader på nervesystemet. Men det er, hvis man arbejder et sted, hvor stoffet bruges. I nabohenseende kan man ikke helt afvise, at man kan nå op på 10 ppm i sådan en kortvarig sky, men års eksponering kommer man ikke i nærheden af«. Hvad hvis man har ligget og sovet? »Så får man mere ondt i hovedet. Der skal virkelig meget til, før man groft sagt vågner op og er død af det her, men det er da vældig irriterende og enormt provoke

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her